B-sag: Ansøgning om støtte til "Indkøb af Natteravns bolcher og balloner til børn og unge i Brønshøj-området"
Indstilling
Forpersonen indstiller:
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 3.000 kr. til projektet "Indkøb af Natteravns bolcher og balloner til børn og unge i Brønshøj-området"
Problemstilling
Tid, sted og indhold
Natteravnene i Brønshøj søger støtte til at indkøbe balloner og bolsjer, som uddeles af Natteravnene, når de tre gange om ugen går ture og taler med børn og unge i Brønshøj-området. Balloner og bolsjer indkøbes umiddelbart efter lokaludvalget har give tilsagn om støtte og uddeles i løbet af resten af 2023, til der ikke er flere.
Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering
Natteravnene i Brønshøj henvender sig til børn og unge og forsøger desuden at tale med voksne for at spørge, om de har lyst til at være ravne.
Natteravnene i Brønshøj samarbejder med Unge Rådgivning i København og Lokalpolitiet. Kulturhuset Pilegården stiller gratis et lokale til rådighed ca. 8 gange om året, hvor Natteravnene holder møde.
Natteravnene i Brønshøj forsøger at skaffe nye medlemmer via artikler i Brønshøj Husum Avis.
Budgetoverblik
Ansøgt beløb: 3.000 kr.
Forventede udgifter: 3.000 kr.
Projektet rummer udgifter til køb af bolsjer og balloner. Ansøger bidrager med frivillig arbejdskraft.
Tidligere tilsagn
Ansøger har tidligere fået støtte fra lokaludvalget til lignende aktiviteter', senest i 2020, hvor lokaludvalget bevilgede 1.560 kr. til projektet ”Indkøb af håndsprit og vådservietter”. I 2019 bevilgede lokaludvalget 1.000 kr. til projektet "Indkøb af Natteravns-bolcher og balloner”
Løsning
Ansøgningen har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget og Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget. Begge udvalg indstiller projektet til at modtage støtte som ansøgt. Forretningsudvalget bakker op om denne indstilling.