B-sag: Ansøgning om støtte til "Elementerne mødes" (Kulturnatten)
Indstilling
Forpersonen indstiller:
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter at bevilge 13.000 kr. til projektet "Elementerne mødes".
Problemstilling
Tid, sted og indhold
Brønshøj Bibliotek søger støtte til at lave aktiviteter på biblioteket under Kulturnatten den 13. oktober 2023.
Under temaet "De fire elementer" laves aktiviteter for børn og voksne så som foredrag, oplæsning, koncert og kreativ workshop. Lokale foreninger inviteres til at deltage og bidrage med aktiviteter, der passer til temaet.
Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering
Aktiviteten er gratis og åben for alle med Kulturpas. Der vil være aktiviteter både for børn (først på aftenen) og voksne (senere på aftenen). Ansøger forventer 600 deltagere.
Arrangementet afholdes i samarbejde lokale foreninger, hvor Visens Venner er bekræftede samarbejdspartnere. Temaet "De fire elementer" er fælles for Kulturnatten-aktiviteterne på biblioteket, i Rytterskolen og i Brønshøj Vandtårn.
Aktiviteterne annonceres via generel og lokal PR for Kulturnatten samt via bibliotekets sædvanlige kommunikationskanaler, så som sociale medier, plakater og nyhedsbreve.
Budgetoverblik
Ansøgt beløb: 13.000 kr.
Forventede udgifter: 18.000 kr.
Egenfinansiering: 5.000 kr.
Projektet rummer udgifter til honorarer til aktiviteterne. Ud over egenfinansieringen bidrager ansøger med medarbejdertimer til planlægning og afvikling.
Tidligere tilsagn
Kulturhuset Pilegården fik i 2022 18.250 kr. i støtte fra lokaludvalget til projektet "Kulturnatten på Brønshøj Bibliotek, Rytterskolen og Gamle Skole", herunder til aktiviteter på Brønshøj Bibliotek.
Løsning
Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, som indstiller projektet til at modtage støtte som ansøgt. Forretningsudvalget bakker op om denne indstilling.