Mødedato: 22.05.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Lokaludvalgets repræsentanter i eksterne fora

Se alle bilag
Lokaludvalget har en repræsentanter i en række eksterne bestyrelser og styregrupper. Disse skal bekræftes eller besættes påny

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

  1. at Lokaludvalget udpeger en repræsentant til Områdefornyelse Husum
  2. at Lokaludvalget udpeger en repræsentant til bestyrelsen for EnergiCenter Voldparken
  3. at Lokaludvalget udpeger en repræsentant til Udviklingsforeningen for EnergiCenter Voldparken
  4. at Lokaludvalget udpeger en repræsentant til Visioner for Voldparken 
  5. at Lokaludvalget udpeger en repræsentant til Pilegårdens Venner

Problemstilling

Lokaludvalget har i øjeblikket repræsentanter siddende i fem eksterne fora. Lokaludvalget skal bekræfte disse repræsentanter eller udpege nye repræsentanter.

Husum Områdefornyelse
Visionen for Områdefornyelsen er, at Husum skal være et kvarter med en stærk fælles identitet og mange lokale netværk. Smukke grønne områder og en velfungerende mangfoldighed af kultur- og idrætstilbud skal kendetegne bydelen.
Projektet startede op i september 2009 og afsluttes i medio 2015.

Nuværende repræsentanter: Freddy Ingvorsen og Christian Hesselberg (suppleanter: Ernst Sørensen og Sheikh Mohammed)

EnergiCenter Voldparken, fonden/den socialøkonomiske virksomhed
Lokaludvalget har som såkaldt visionsejer bidraget med etableringen af den socialøkonomiske virksomhed ECV. Virksomheden drives som en selvejende fond. Bestyrelsen består af 5 personer, hvoraf Lokaludvalgets har én plads. Lokaludvalget udpegede i 2011 Nicolaj Hvid som sin repræsentant. Nicolaj har fra projektets start har været en drivende kræft bag EnergiCenter Voldparken. Den socialøkonomiske virksomhed står for kantinedrift mv. på EnergiCenter Volparken, hvor et eventuelt overskud bruges til at støtte Foreningen til Udvikling af EnergiCenter Voldparken til at fremme af visionen for ECV som et dynamisk center for aktiviteter indenfor kultur sundhed og idræt i bydelen.

Nuværende repræsentant: Nicolaj Hvid (modtager genvalg).

Foreningen til Udvikling af EnergiCenter Voldparken 
Foreningens formål er at være det samlende og koordinerende organ for de foreninger, virksomheder
og institutioner, der driver aktiviteter på EnergiCenter Voldparken. Foreningen tilbyder faciliteter for
aktiviteter og arrangementer for kommunens borgere til fremme af visionen for EnergiCenter
Voldparken.

Nuværende repræsentant: Kasper Thorlak (ønsker ikke genvalg).

Visioner for Voldparken styregruppe
Styregruppen som sekretariatsbetjense af Områdefornyelse Husum, varetager fremdriften i projekt Visioner for Voldparken. Første fase af projektet blev gennemført i 2012 og 2013, Lokaludvalget, Områdefornyelsen, Husum for Alle og boligforeningerne fik udarbejdet en visionsplan. Visionsplanen er et oplæg til en ambitiøs omlægning af udearealerne i Voldparken, og der er lagt stor vægt på både det sociale liv, håndteringen af regnvand og en rig og mangfoldig natur. Parterne arbejder videre fra 2014 med en realisering af denne plan for en ny landskabsarkitektur for Voldparken med regnvandshåndtering og haveanlæg.

Nuværende repræsentant: Anders Pedersen

”Pilegårdens Venner”, brugerbetyrelse for Kulturhuset Pilegården
Foreningens formål er at arbejde for at Kulturhuset Pilegården skal være et levende, dynamisk og åbent kulturtilbud i Brønshøj-Husum. I bestyrelsen sidder udover lokaludvalgets repræsentant Ida Sloth Bonnevie, Anni Ørbæk og Helle Spangerup samt fra personalesiden leder af Pilegården, Mette Bøgelund, samt lederen af Kultur Nord, Jan Lindboe. Det er bestyrelsens overordnede opgave at arbejde for, at Kulturhusets vision søges opfyldt inden for rammerne af den for Københavns Kommunes til enhver tid gældende vedtagne kulturpolitik. Bestyrelsen arbejder for gode vilkår for udvikling og drift af Kulturhuset Pilegården.

Nuværende repræsentant: Vera Rasmussen.

Alle nuværende repræsentanter er godkendt af Borgerrepræsentationen (jf regulativ for lokaludvalg).

Løsning

Hvis Lokaludvalget udpeger nye personer, skal de indstilles til godkendelse i Borgerrepræsentationen.

Videre proces

Lokaludvalget har tidligere tilstræbt en gang årligt at genvælge repræsentanterne. Hvis ikke nye navne indmeldes til BR's godkendelse, er repræsentanterne valgt for hele Lokaludvalgets nuværende funktionsperiode. Hvis Lokaludvalget udpeger nye repræsentanter, skal de godkendes af BR.

Beslutning

Følgende repræsentanter blev valgt og genvalgt:

Områdefornyelse Husum: Freddy Ingvorsen og Christian Hesselberg blev genvalgt som medlemmer.  Ernst Sørensen og Sheikh Mohamed blev genvalgt som suppleanter.

Bestyrelsen for EnergiCenter Voldparken: Nicolaj Hvid blev genvalgt. Nicolaj er indforstået med, at Lokaludvalgets krav er, at han forpligter sig til at orientere Lokaludvalget, når udvalget ønsker det eller nor Nicolaj vurderere det nødvendigt. .

Udviklingsforeningen for EnergiCenter Voldparken: Mikkel Houman blev valgt. Mikkel er indforstået med, at Lokaludvalgets krav er, at han forpligter sig til at orientere Lokaludvalget, når udvalget ønsker det eller nor Nicolaj vurderere det nødvendigt.

Visioner for Voldparken styregruppe: Anders Pedersen blev genvalgt.

Pilegårdens Venner: Vera Rasmussen blev genvalgt.
Til top