Mødedato: 22.05.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Moseløbet 2014

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1.  at Lokaludvalget bevilger en underskudsgaranti på 12.725 kr.  til Moseløbet 2014 

Problemstilling

Lokalpiloterne søger støtte til motionsløbet Moseløbet, som finder sted søndag den 25. maj 2014. Løberuten går fra Brønshøj Kirke og rundt i Utterslev Mose. Der er 2 løberuter: en på 5 km og en på 10 km. Løbet henvender sig både til hyggemotionister og rutinerede løbere.

Ansøgt beløb: 12.725 kr.

Forventede udgifter:

Materialer: 39.075 kr.

Honorar: 10.000 kr.

Kommunikation og PR: 13.900 kr.

Forventede indtægter:

Tilmeldingsindtægter: 38.250 kr. (ved 300 deltagere)

Sponsorindtægter: 12.000 kr.

Arrangørerne af løbet arbejder frivilligt og regner med at bruge 4-500 frivillige arbejdstimer på projektet.

Deltagerprisen er 140 kr. for voksne og 80 kr. for unge under 18 år. Arrangørerne regner med at tiltrække 300-500 løbere og 500 tilskuere. Der er allerede blevet annonceret for arrangementet (se bilag), bl.a. i lokalavisen, via flyers og på Facebook.

Lokalpiloterne er en ny lokal forening, der ønsker at være initiativtagere til en række arrangementer og events i Brønshøj, Husum og Tingbjerg med det formål at skabe fokus på bydelen og skabe møder på kryds og tværs.   

Ansøgningen har været behandlet i Børne,- Unge,- Fritids- og Idrætsudvalget, der indstiller til støtte som ansøgt.

Løsning

Der gives en underskudsgaranti på op til 12.725 kr.

Økonomi

Pengene tages fra ekstern pulje.

Beslutning

Der gives en underskudsgaranti på op til 12.725 kr.

Hannebeth Christensen var inhabil.
Til top