Høring vedr. Udviklingsplan for Utterslev Mose
Indstilling
Formanden indstiller
- at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. Udviklingsplan for Utterslev Mose 2018.
Problemstilling
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i forbindelse med Teknik- og Miljøforvaltningens proces med at udarbejde en Udviklingsplan for Utterslev Mose, deltaget i det nedsatte parkbrugerråd. Michael Hoff repræsenterede Lokaludvalget. Udviklingsplanen har været på vej i 10 år, og Brønshøj-Husum Lokaludvalg har tilbage i februar 2012 sammen med Bispebjerg Lokaludvalg leveret et større dokument med forslag til den kommende udviklingsplan for Utterslev Mose.
Udviklingsplanen er nu i høring i parkbrugerrådet, og Michael Hoff beder om Lokaludvalgets input til et høringssvar.
Sekretariatet har i dialog med Michael Hoff lavet et udkast til høringssvar. Udkastet har været rundsendt til miljøudvalget på email.
Løsning
Lokaludvalget godkender høringssvaret.