Mødedato: 22.03.2018, kl. 19:00
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Mødeplan og puljefrister 2018

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1. at Lokaludvalget godkender mødeplan og puljefrister for 2018

2. at Lokaludvalget drøfter placeringen af de ordinære møder

Problemstilling

Lokaludvalget har vedtaget en mødeplan samt puljeansøgningsfrister for 2018. Denne skal nu endelig godkendes i det nye lokaludvalg.

Møder og puljefrister er lagt efter principperne om

  • at lokaludvalgsmøder er som hovedregel hver tredje torsdag i måneden (juli er mødefri)
  1. kadancen forskydes lidt i januar og august for, at fagudvalgene får lejlighed til at komme i gang efter jule-og sommerferie.
  2. og kancen forskydes i år også lidt oktober og december, hvor 3. torsdag falder hhv i efterårsferien og meget tæt på jul 
  • i alt syv puljefrister pr år, som fordeles nogenlunde jævnt, men med en ekstra frist inden sommerferien og færre i slutningen af året, hvor det er svært nå at bruge pengene.

Mødeplan 2018

  • Torsdag den 25. januar 2018 (’gamle lokaludvalg’)
  • Torsdag den 22. marts 2018
  • Torsdag den 19. april 2018
  • Torsdag den 17. maj 2018
  • Torsdag den 21. juni 2018
  • Torsdag den 23. august 2018
  • Torsdag den 20. september 2018
  • Torsdag den 25. oktober 2018
  • Torsdag den 15. november 2018
  • Torsdag den 13. december 2018

 

Alle møder holdes kl. 18.30-ca 21.30.

Sted for afholdelse af møder

Sekretariatet har booket EnergiCenter Voldparken, lokale 204 til alle ordinære lokaludvalgsmøder i 2018. Der har dog tidligere været talt om, at man kunne placere nogle af møderne andre steder i bydelen for at komme lidt rundt og opleve forskellige hjørner af bydelen.

Alternative mødesteder kunne være:

  • Kulturhuset Pilegården
  • Tingbjergforum
  • Bystævneparkens fælleslokale
  • Den boligsociale indsats 'Husum for Alle' ved Voldparken
  • Andre steder, som medlemmer kender til?

Det bemærkes, at lokaleleje er gratis i EnergiCenter Voldparken (en del af huslejen), og at udflytning af møder helst ikke skal medføre store ekstraudgifter på sekretariatsbudgettet.

 Puljefrister 2018

Ansøgningsfrist

Dato for behandling på LU-møde

Pulje

4. januar 2018

25. januar 2018

2018

19. marts 2028

19. april 2018

2018

16. april 2018

17. maj 2018

2018

21. maj 2018

21. juni 2018

2018

20. august 2018

20. september 2018

2018

24. september 2018

25. oktober

2018 og 2019

12. november 2018

13. december

2019

 

Løsning

Lokaludvalget godkender plan med datoer for lokaludvalgsmøder og puljefrister. Der skal også gives en tilbagemelding til sekretariatet om Lokaludvalget ønsker at afholde nogle af sine møder andre steder end på ECV.

Videre proces

Mødeplan og puljefrister er offentliggjort, så hvis der besluttes ændringer, skal det ændres på www.2700lokaludvalg.dk.

 

 

Beslutning

Mødedatoer og puljefrister blev godkendt.

Lokaludvalget besluttede, at tre ud af de resterende otte møder skal afholdes andre steder end på EnergiCenter Voldparken. Sekretariatet står for den videre planlægning.

Til top