Eventuelt
Beslutning
Ida Jørgensen foreslog, at Lokaludvalget stiller spørgsmål til eksempelvis Økonomiudvalget om muligheden for at føre metroen til Tingbjerg. Set i lyset af byudviklingsprojekter øges passagergrundlaget. Ida og Jarl Feyling inviterer til møde i en ad-hoc arbejdsgruppe, som vil lave et udkast til henvendelse.
Rasmus Jensen spurgte til konsekvenserne ved en eventuel strejke og lockout. Sekretariatet er som en del af Økonomiforvaltningen strejkeudtaget og bliver også ramt af en lockout. Men vi kender ikke detaljerne og konsekvenserne for kommunens arbejde.
Tahira Asraf gjorde opmærksom på, at der mangler P-skiltning på Frederikssundsvej. Hans Christensen bad Tahira beskrive problemet på skrift, så Lokaludvalget eventuelt kan rette henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om det.
Kirsten Møller gjorde opmærksom på at Lokaludvalget har modtaget en omfattende høring, nemlig Kultur- og Fritidsudvalgets investeringsforslag til kommunens budget 2019. Der planlægges et møde med forvaltningen om forslaget, og dette møde bliver i anden uge i april. Lokaludvalget beder om, at sekretariatet rundsender høringen til hele lokaludvalget.