Mødedato: 22.02.2024, kl. 18:30
Mødested: Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus (salen)

B-sag: Ansøgning om støtte fra Bydelspuljen til projektet "Utterslev Mose Farver"

Indstilling

Forpersonen indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag på støtte til projektet "Utterslev Mose Farver"

Problemstilling

Tid, sted og indhold

Clorofille Naturforening (ikke hjemhørende i bydelen) søger støtte til at afholde seks naturformidlende workshops for børn og unge i perioden 1. april til 30. oktober 2024. Workshops består af sanketure i Utterslev Mose og efterfølgende kreative workshops i lokale kulturhuse m.v., hvor deltagerne tegner naturmotiver og maler med farver udvundet af planter. 

Som en del af projektet uddeles 500 naturfarver og tegnevejledninger til lokale skoler og biblioteker omkring Utterslev Mose.

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Workshops er gratis og åbne for alle. Målgruppen er børn og unge i alderen 6-12 år og deres forældre. Ansøger forventer 300 deltagere.

Projektet bliver til i samarbejde med Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus. Der samarbejdes også med Tingbjerg skole, Husum bibliotek, Tingbjerg nærgenbrugsstation, Tingbjerg Challenge, Den boligsociale indsats i Tingbjerg Utterslevhuse og Kulturhuset Pilegården om at afholde arrangementerne i deres lokaler.

Arrangementerne vil blive promoveret i samarbejde med Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus og Kulturhuset Pilegården, bl.a. via hjemmesider, nyhedsbrev og brugbyen.nu. Desuden inviteres lokale foreninger m.v. der laver arrangementer i naturen. Derudover printes flyers og laves opslag på Clorofilles og samarbejdspartners sociale medie-platforme og via redaktionel omtale i Brønshøj-Husum Avis.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 16.000 kr.
Forventede udgifter: 16.000 kr.

Projektet har udgifter til honorarer for workshops, materialer og kommunikation. Dele af udgifterne går til foreningen. Friluftsrådet har bidraget med støtte til udvikling af workshopkoncept og tegnevejledning m.v. Samarbejdspartnere stiller lokaler gratis til rådighed og bidrager med medarbejdertimer til kommunikation.

Dialog med ansøger

Sekretariatet har opfordret ansøger til at sende samarbejdserklæring fra lokale aktører. Se samarbejdserklæring fra Kultur og Fritid Brønshøj-Husum i bilag.

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget, der indstiller projektet til afslag begrundet med en økonomisk prioritering. Udvalget synes desuden at aktivitetsbeskrivelsen er uklar. Udvalget har også lagt vægt på, at det ikke er lokale kræfter, der har taget initiativ til projektet. Ansøgningen har også været behandlet i Miljøudvalget, der også indstiller projektet til afslag, da udvalget synes, at aktivitetsbeskrivelsen er uklar.  

Forretningsudvalget indstiller projektet til afslag begrundet med en økonomisk prioritering af lokaludvalgets puljemidler. Udvalget synes desuden at aktivitetsbeskrivelsen er uklar.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top