Henvendelse til Jakob Næsager ang. skoledistrikter Utterslev Skole/Bellahøj Skole
Tidligere beslutninger
25.05.2023: Vedtagelse af høringssvar ang. skoledistriktsændring 2024/2025 der påpeger konsekvenserne af skoledistriktsændringen 2021/2022 hvor elever blev flytter fra Utterslev til Bellahøj Skole.
Høring om skoledistriktsændringer for skoleåret 2024/2025
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg indsender en henvendelse til Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager vedr. skoledistrikter Utterslev Skole/Bellahøj Skole med kopi til Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod.
Problemstilling
Lokaludvalget er blevet gjort opmærksom på en borger, der i slutningen af sidste år henvendte sig til Jakob Næsager med en kritik af skoledistriktsflytningen mellem Utterslevskole/Bellahøj Skole ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har tidligere givet udtrykt for det samme - at ændringen af skoledistrikter er problematisk ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt hensyn.
Byudviklingsudvalget foreslå, at lokaludvalget sender en henvendelse til Jakob Næsager, der bakker om henvendelsens kritik af den usikre skolevej. Se udkast til henvendelse i bilag.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg sender henvendelsen til Jakob Næsager og Line Barfod.
Videre proces
Lokaludvalgssekretariatet indsender henvendelsen.
Beslutning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøftede henvendelsen.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg besluttede at tilrette henvendelsen, så den kun omhandler skoledistriktsændringen og sendes til Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg bemyndigede sekretariatet til at tilrette henvendelsen og sende den efter godkendelse af forpersonerne for hhv. Lokaludvalget, Byudviklingsudvalget og Børne- Unge- Fritids- og Idrætsudvalget.