Bevilling: Repræsentantskabsmøde
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 10.000 kr. til repræsentantskabsmøde.
2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg nedsætter en lille arbejdsgruppe, der planlægger repræsentantskabsmødet sammen med sekretariatet.
Problemstilling
Jf. kommissorium for lokaludvalg, skal lokaludvalgene invitere repræsentantskabet til en årlig opfølgning og evaluering af bydelsplanen.
Læs lokaludvalgets samlede bydelsplan her: Brønshøj-Husum lokaludvalg (kk.dk)
Løsning
Sekretariatet foreslår, at lokaludvalget inviterer repræsentantskab og alle interesserede borgere til en aften, hvor lokaludvalget fortæller om arbejdet med bydelsplanen - og benytter muligheden til at overrække Bydelsprisen 2024.
Sekretariatet foreslår, at repræsentantskabsmødet holdes i starten af juni som et sommer arrangement.
Sekretariatet foreslår, at lokaludvalget nedsætter en lille arbejdsgruppe på 2-3 personer, der planlægger aftenen sammen med sekretariatet.
Forretningsudvalget har drøftet sagen og støtter projektet.
Økonomi
Budget for repræsentantskabsmøde juni 2024:
Annoncering: 2.500
Forplejning: 5.000
Evt. musikalsk indslag og lokaleleje: 2.500
Midlerne tages fra pulje B: 'Egne projekter og københavnerinddragelse', hvor lokaludvalget har budgetteret med i alt 20.000 kr. til projektet.
Videre proces
Sekretariatet indkalder arbejdsgruppen til et planlægningsmøde.
Beslutning
ad 1) Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilgede 10.000 kr. til repræsentantskabsmøde.
ad 2) Brønshøj-Husum Lokaludvalg nedsatte en arbejdsgruppe til at planlægge repræsentantskabsmødet sammen med sekretariatet: Christian Erdmann, Alina Protsyk og Christoffer Rosenkrands.