Mødedato: 21.11.2024, kl. 18:30
Mødested: BRØK i 'Folkestuen'

B-sag: Ansøgning om støtte fra Bydelspuljen til projektet "Brønshøj Sangskriver Festival 2025"

Indstilling

Forpersonen indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger delvis støtte til projekt: Brønshøj Sangskriver Festival 2025' med 30.000 kr.

Problemstilling

Tid, sted og indhold

Foreningen Brønshøj Sangskriver Festival vil i dagene 31.oktober-1.november 2025 på to scener i BRØK give plads til at 20-25 solister/bands kan fremfører originalt musikalsk materiale samt dele erfaringer med at være sangskriver og musiker. Formålet er at styrke netværket af lokale sangskrivere og præsentere dem for et bredere publikum

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Der er offentlig adgang til koncerterne, og billetter sælges via onlineportaler og ved indgangen. Festivalens kernepublikum er lokale borgere. Den første dag vil der være særligt fokus på unge kunstnere og at tiltrække et ungt publikum. Der forventes 300 deltagere over de to dage. Arrangementet annonceres på sociale medier og lokale nyhedsmedier.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 40.000 kr.
Forventede udgifter:  123.248 kr.
Forventede indtægter: 123.248 kr.
Egenfinansiering: 12.605 kr.

Budgettet rummer primært udgifter til honorarer til deltagende musikere og teknikere mens indtægtssiden baseres på tilskud fra fonde og puljer samt billetindtægter.  

Løsning

Kulturudvalget indstiller projektet til at modtage delvis støtte på 30.000 kr. begrundet med en økonomisk prioritering af lokaludvalgets midler samt at medfinansieringen kan øges.

Forretningsudvalget støtter udvalgets indstilling. 

Økonomi

Midlerne tages fra Bydelspuljen 2025.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top