B-sag: Ansøgning om støtte fra 2024-Bydelspuljen til projektet "”Engleklang og fællessang” i 2 dele"
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag på ansøgning om støtte til projekt: "Engleklang og fællessang" i 2 dele.
Problemstilling
Tid, sted og indhold
En lokal borger søger støtte til en juleoptræden med sang og harmonika for to børneinstitutioner på Energicenter Voldparken og som en del af Folkekøkkenet på Energicenter Voldparken den 28. november 2024.
Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering
Ansøger har aftalt med to børneinstitutioner, der pt. bruger lokaler på Energicenter Voldparken, at hun optræder for børnene inde på stuerne. På de to institutioner er der ca. 80-100 børn. Institutionerne står selv for info og PR. Aktiviteten er ikke offentlig.
Ansøger har aftalt med Energicenter Voldparken, at hun spiller til folkekøkkenet og laver fællessang med de spisende gæster. Her forventes 50-70 gæster. Folkekøkkenet og Energicenter Voldparken står for info og PR. Der er offentlig adgang til folkekøkkenet.
Budgetoverblik
Ansøgt beløb: 3.300 kr.
Forventede udgifter: 3.300 kr.
Budgettet rummer udgifter til honorar til ansøger selv for optræden samt til kostume (englevinger).
Løsning
Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget indstiller ansøgning om støtte til projektet til afslag med den begrundelse, at det er en snæver målgruppe, samt at en stor andel af det budgettere budget er til honorar.
Forretningsudvalget støtter denne indstilling.