B-sag: Ansøgning om støtte fra 2024-Bydelspuljen til projektet "Kickstart af åben scene koncept"
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger delvis støtte til projekt "Kickstart af åben scene koncept" med 10.000 kr. øremærket køb af trommesæt.
Problemstilling
Tid, sted og indhold
BRØK - Brønshøj Kulturhus ønsker at igangsætte et åben scene-koncept for lokale musikudøvere i den nye arrangementssal Plenum i BRØK. Kulturhuset søger støtte til et 'kick-off træf' i december 2024 og til indkøb af et trommesæt der, sammen med kulturhusets PA-anlæg og øvrige musikinstrumenter, skal bruges til åben scene og lignende musikinstrumenter.
Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering
Målgruppen for træffet er bydelens musikudøvere og -engagerede, herunder især det musikalske vækstlag. Ansøger forventer 25-30 deltagere. Træffet er gratis og åbent for alle. Det er sigtet, at Åben scene-konceptet skal tiltrække andre end musikudøvere, herunder borgere i bydelen som gerne vil være en del af et fællesskab og opleve upcoming musik m.v.
Træffet arrangeres i samarbejde med lokale musikaktører og annonceres i lokalavisen samt via BRØKs egne kommunikationskanaler.
Budgetoverblik
Ansøgt beløb: 16.000 kr.
Forventede udgifter: 18.000 kr.
Medfinansiering: 2.000 kr.
Budgettet rummer udgifter til køb af trommesæt, forplejning, honorar i forbindelse med inspirationskoncert til træffet, foredragshonorar til træffet samt annoncering. BRØK afholder udgiften til foredragshonorar og bidrager med medarbejdertimer.
Løsning
Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller projektet til at modtage delvis støtte på 10.000 kr. øremærket køb af trommesæt.
Forretningsudvalget støtter Kulturudvalgets indstilling om at øremærke støtten på 10.000 kr. til indkøb af trommesæt med den begrundelse, at der kan være højere med/egenfinansiering.