A-sag: Ansøgning om støtte fra 2025-Bydelspuljen til projektet "Husum Summer"
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger delvis støtte til projekt 'Husum Summer' med 45.000 kr.
Problemstilling
Tid, sted og indhold
To lokale borgere søger støtte til en fællesskabsdag, som afholdes i Husumparken, lørdag den 7. juni 2025 fra kl. 10.00 –19.00. Til arrangementet vil der bl.a. være loppemarkedsstande, leg- og bevægelsesaktiviteter, kreative workshops samt kulturelle og underholdende indslag.
Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering
Arrangementet er åbent for alle og ansøger forventer 1000 besøgende. Det er gratis at deltage.
Husum Boldklub er samarbejdspartner og stiller lokaler og udstyr til rådighed og sælger mad og drikke. Husumparkens Bemandede Legeplads stiller toiletfaciliteter til rådighed. Derudover har ansøger aftaler med og er i dialog med en lang række lokale foreninger, institutioner og andre lokale aktører, som deltager med aktiviteter, informationsstande eller hjælper til ved arrangementet. Se hvilke i ansøgningen.
Der gøres reklame for arrangementet bl.a. gennem annoncering og omtale i Brønshøj-Husum Avis, via forskellige kanaler på Facebook, via flyers, plakater og programmer, via aula og via netværk.
Budgetoverblik
Ansøgt beløb: 55.000 kr.
Forventede udgifter: 55.000 kr.
Projektet rummer udgifter til kulturelle indslag, leje af udstyr, PR, materialer, T-shirts til frivillige, renhold, Koda-afgift, forplejning til frivillige.
Ansøgerne bidrager med frivillig arbejdskraft til planlægning og afholdelse af arrangementet.
Tidligere tilsagn
Lokaludvalget støttede opstarten af arrangementet i 2024 med 25.000 kr., hvor projektet hed "Fællesskabs-dag i Husum".
Løsning
Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget indstiller projektet til at modtage støtte som ansøgt.
Kulturudvalget indstiller, at projektet til at modtage støtte som ansøgt.
Forretningsudvalget indstiller, at projektet modtager delvis støtte på 45.000 kr. på grund af økonomisk prioritering af lokaludvalgets Bydelspuljemidler i 2025. Ansøger kan justere i projektet på baggrund af den delvise støtte.
Hvis lokaludvalget beslutter at give tilsagn om støtte til ansøgningen på 25.000 kr. eller derover, skal lokaludvalget vælge et medlem, der kan følge projektet, jf. lokaludvalgets beslutning på lokaludvalgsmødet den 23. januar 2020.