Mødedato: 21.11.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Høring vedr. Flytning af Brønshøj Aktivitetscenter til Bystævneparken

Se alle bilag
Lokaludvalget høres om planerne om at flytte et aktivitetscenter til Bystævneparken.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg

  1. at Lokaludvalget drøfter forslaget om at flytte Brønshøj Aktivitetscenter til Bystævneparken
  2. at Lokaludvalget godkender høringssvaret

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget høring vedr. flytning af Aktivitetscenter Brønshøj.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens lokalområdekontor foreslår Aktivitetscenter Brønshøj flytter ind i Bystævneparken 1 for at sikre sammenhæng i Bystævneparkens tilbud til borgerne. For forvaltningens synspunkt vil flytningen af Aktivitetscenter Brønshøj til Bystævneparken have følgende fordele:

  • Understøtte strategien ”Aktiv – Hele Livet” , ved blandt andet at give bedre mulighed for at få sundhedsfremme og forebyggelse ind i aktivitetstilbuddene.
  • Medvirke til at skabe mere liv i Bystævneparken.
  • Skabe synergi mellem Aktivitetscenter Brønshøj og Restaurant Stævnemødet.
  • Give bedre rammer for ledelse og muliggøre en mere effektiv samdrift af Aktivitetscenter Brønshøj og plejecentrene Poppelbo og Lærkebo.
Baggrund og proces uddybes i høringsnotatet i bilag.

Sagen har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, som har lavet et høringssvar. Høringssvaret er efter forretningsudvalgets møde den 11. november indsendt til fristen, som var 13. november. Svaret skal derfor eftergodkendes af Lokaludvalget.

Løsning

Lokaludvalget (efter)godkender høringssvaret.

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt.
Til top