Mødedato: 21.09.2023, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65 i 'Fysiklokalet' på 1. sal

Bevilling: Tur til en af bydelens grønne områder

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget vedtog på lokaludvalgsmødet i december 2022 at afsætte 6.000 kr. til 'bydelens grønne områder' . 

Læs projektkatalog for 2023 her: 284853fd-6005-4e7d-816d-3dde82a0da69-bilag-3.pdf (kk.dk)

Indstilling

Forpersonen indstiller:

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg godkender projektbeskrivelsen for Tur til bydelens grønne områder.

Problemstilling

Baggrund

Borgerpanelundersøgelsen om biodiversitet og bynatur i efteråret 2022 viste, at nogle af bydelens grønne områder er karakteriseret ved at være forholdsvis ukendte.

Læs undersøgelsen her: Rapport-biodiversitet-til-distribution.pdf (kk.dk)

Dette vil Miljøudvalget gøre noget ved. Oprindeligt havde miljøudvalget en ambition om tre ture. Det er nu reduceret til en enkelt tur.

Aktivitet

Miljøudvalget foreslår, at sekretariatet arrangerer en tur til grænselandet mellem bydelen og Gladsaxe. En tur, der starter ved Vestvolden og bevæger sig langs Gyngemosen over motorvejen til den del af Utterslev Mose, der ligger i forlængelse af Høje Gladsaxe park. Der vil være fokus på områdets historie, særlige naturkvaliteter og tiltag til fremme af biodiversitet. Undervejs fortæller naturteamet fra Gladsaxe om det afgræsningsprojekt, hvis folde går ind i Brønshøj-Husum og som tænkes udvidet. Turen arrangeres i uge 40 eller 41 i oktober 2023.

Løsning

Forretningsudvalget støtter projektet.

Økonomi

Der afsættes 2.250 kr. til annoncering, og honorarer. 

Pengene tages fra Pulje B: 'Egne projekter og københavnerinddragelse', hvor lokaludvalget har budgetteret med 6.000 kr. til projektet.

 

Videre proces

 

Beslutning

Lokaludvalget godkendte projektbeskrivelsen for 'Tur til bydelens grønne områder' og bevilgede 2.250 kr. til projektet.
Til top