Meddelelser
Fælles fagligt arrangement for lokaludvalg 7. september
Torsdag d. 7/9 var der inviteret til fælles fagligt arrangement for alle lokaludvalg. Arrangementet blev holdt i Kulturhuset Union på Nørrebro med velkomst, oplæg om lokaludvalgenes bydelsplaner af stadsarkitekt Camilla van Deurs, netværk og fællesspisning. Der var ca. 60 deltagere fra Københavns 12 lokaludvalg. Fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg deltog Christoffer Rosenkrands, Gitte Kirkeby og Chris Andersen.
Ønske om renovering af Husum Skoles faglokaler
I februar 2023 modtog lokaludvalget en henvendelse fra skolebestyrelsen på Husum Skole bl.a. med ønske om hjælp til at finde midler til at få forbedret deres faglokaler. Jens Kristian Jensen (forpersonen for Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget) mødtes i april med skolebestyrelsen og fik der oplyst, at både madlavningslokalet, sløjdlokalet og fysiklokalet er uegnet til undervisning pt.
Efterfølgende sendte sekretariatet, efter ønske fra BUFI, en forespørgsel til Børne- og Ungdomsforvaltningen om, hvordan midler til renovering af faglokaler afsættes på de enkelte skoler. Forvaltningen har svaret følgende:
”Der bevilges midler til modernisering og nyetablering af faglokaler på skolerne ifm. budgetforhandlinger. Der er ifm. en række budgetforhandlinger og overførselssager i de senere år (Overførselssagen 2020/2021, Budget 2022, Overførselssagen 2021/2022, Budget 2023 og Overførselssagen 2022/2023) blevet bevilget screeningsmidler, planlægningsmidler og anlægsmidler mhp. modernisering af faglokaler og etablering af nye faglokaler på en lang række skoler. Senest er der i Overførselssagen 2022/2023 blevet bevilget planlægningsmidler til specialskolernes faglokaler. Jeg har vedhæftet et notat, hvor status på sagerne/skolerne fremgår. Her kan du se, at der tidligere er bevilget planlægningsmidler til Husum Skole sammen med en lang række andre skoler. Når planlægningen er overstået, skal der søges anlægsmidler til projekterne. Vi er ikke på nuværende tidspunkt klar til at søge anlægsmidler i denne sag, men vi ser frem mod forhåbentligt at havde afslutte de forskellige planlægningsfaser ved udgangen af 2023.”
Forretningsudvalget har drøftet svaret fra forvaltningen og foreslår, at BUFI laver en henvendelse til Børne- og Ungdomsborgmesteren om sagen.
Orienteringsmøde om screening af sammenlægning af 350s og 5c tirsdag d. 26. september
Borgerrepræsentationen besluttede 22. juni at støtte, at der i efteråret 2023 skal foretages en undersøgelse af mulighederne for at sammenlægge 5c og 350s. Læs mere her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/m%C3%B8de-22062023/referat/punkt-9
Tirsdag d. 26. september kl. 16.00 er de relevante lokaludvalg blevet inviteret til et orienteringsmøde på rådhuset. Fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg er Lis Søkvist, David Kristensen, Palle Lolk, Freddy Ingvorsen og Claus Ringborg tilmeldt mødet.
Mødet er blevet udskudt.
Halvårligt møde med Teknik- og Miljøforvaltningen torsdag d. 9. november
Hvert halve år mødes Teknik- og Miljøforvaltningen med Brønshøj-Husum Lokaludvalg for at orientere om aktuelle lokalplanssager. Det næste møde er 9. november kl 17.00-18.30.
Sekretariatet har også inviteret en repræsentant fra Center for Byudvikling under Økonomiforvaltningen med, da de har stået for helhedsplanen for Bystævneparken.
Sekretariatet udsender invitation med dagsorden til lokaludvalget.
Rapport om social kapital i Tingbjerg
I marts - april 2022 gennemført Steno Diabetes Center i samarbejde med Helhedsplanen for Tingbjerg/Utterslevhuse en større undersøgelse blandt beboerne i Tingbjerg om 'social kapital'. Steno Diabetes Center deltog på lokaludvalgsmødet 27. oktober 2022 og præsenterede de foreløbige resultater fra rapporten. Rapporten er færdig og kan ses her:
https://www.tingbjergchangingdiabetes.dk/_files/ugd/7b2638_db8c48e9b38144dbbda1bd8abf92c47f.pdf
Debatmøde om metro onsdag d. 27. september
Onsdag d. 27. september afholder lokaludvalgene i Bispebjerg, Vanløse og Brønshøj-Husum et fælles debatmøde om metro til bydelen med fokus på ”hospitalslinjen”.
Tilmelding 22. september til Tanja Møller Jensen zm8u@kk.dk
Lokaludvalget har bevilget midler til en lokal annonce i Brønshøj Husum avis. Se bilag.
Samarbejde med Sundhedsfeltet om mentalt udviklende byrum i Tingbjerg
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) er ved at søge en Regionens kulturpulje om midler til at udvikle og afprøve byrumsinstallationer med 2 billedkunstnere. Det bliver en del af arbejdet med flerstrengede indsatser for ledige i Tingbjerg, at de søger puljen.
SUF vil gerne samarbejde med lokaludvalgt om projektet - men der var ikke tid til at få det på som punkt på en dagsorden inden ansøgningsfristen. Derfor præsenterede Pernille Høholt, forperson for SOSU det for lokaludvalget på mødet 31. august - og der var positiv stemning omkring projektet. Dette blev taget med i ansøgningen til Regionens fond. Lokaludvalget vil blive orienteret, når der er mere om projektet.
Om projektet:
Kenneth Balfelt Team // Johan August har igennem i 20 år, med udgangspunkt i deres kunstneriske praksis, deltaget i forskellige dele af byudviklingen og dens processer. I den samme årrække har de set og mærket, at vores samfund som helhed og det enkelte menneske præges af en stigende grad af travlhed, stress og mistrivsel. I dette projekt er fokus på at skabe nye metoder, nye mønstre og ny kultur for hvordan byer også kan blive mentalt bæredygtige igennem udviklingen af nyprogrammerede byrum.
Mentalt udviklende byrum som koncept findes ikke i dag. Derfor gennemføres et tværfagligt og kunstnerisk innovativt brugerinvolverende udviklingsforløb for at skabe byrum som øger vores mentale bæredygtighed. Projektet udvikle konceptet sammen med en udvalgt gruppe af voksne i social udsathed bosat i Tingbjergområdet — og efterfølgende afprøve det i et konkret prototype byrum sammen med målgruppen. Konceptet kan herefter udbredes og skaleres til andre dele af Region H og til andre målgrupper fx i tilknytning til arbejdspladser, institutioner, uddannelser og foreninger.
Svar fra Overborgmesteren på klage fra naboer til CHGP
Overborgmester Sofie Hæstorp Andersen har besvaret den klage, som en række naboer sendte til efter løbet med orientering af Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Se svaret i bilag.
Skybrudsprojektet v. Spangen
Hofor inviterede naboer og andre til informationsmøde om skydbrudsprojekt "Åben Plæne" 6. september. Søren Krøygård og David Grolin deltog.
Sekretariatet kontakter Hofor for et møde med lokaludvalget og grundejerforeningerne.
Præsentation af eleverne arbejde med trafiksikkerhed omkring Brønshøj Torv og skole
Sekretariatet forventer, at eleverne præsenterer deres arbejde d. 6. oktober kl. 16.00.
Sekretariatet orienterer lokaludvalget, når dato og tid er endeligt bekræftet.