Mødedato: 21.09.2017, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Orientering om puljen - oversigt over økonomi og ansøgninger

Denne puljestatus giver en opdatering på indkomne rapporter, nye ansøgninger og på puljeøkonomien.

Indstilling

 

Formanden indstiller,

  1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning
  2. at Lokaludvalget beslutter at sammenlægge puljerne A, B og C til én fælles restpulje

Problemstilling

 

Ansøgninger

Der er  til ansøgningsfristen indkommet 7 ansøgninger til Bydelspuljen:

Projektnavn

Fagudvalg

Ansøgt beløb

Fagudvalgs indstilling

FU indstilling

Julefest for seniorer

SOSU/KU

20.000

20.000/10.000

10.000

Halloween

BUU/KU

50.000

50.000/22.000

30.000

Gys og Gru ruten til Halloween

KU/BUFI

15.000

10.000/ikke behandlet

10.000

E Sport i 2700

BUFI

62.000

ikke behandlet

30.000

Break Dance med Bobby Atiedu

BUFI

44.000

ikke behandlet

0

Lost

KU

53.635,60

0

0

Lysfest ved gadekæret

KU/SOSU

18.012,50

10.000/10.012,5

10.000

 I alt

 

262.648,10

90.012,5

90.000

 

Hertil kommer tre interne indstillinger:

Indstillinger til Pulje B – 2017-budget
Samarbejde og Netværk

Fagudvalg

Beløb

Borgermøde op til kommunevalg

FU

15.000

2700 Bydelsportal (hosting, service)

FU

3.600

I alt (2017)

18.600

 

Indstillinger til Pulje B – 2018-budget
Samarbejde og Netværk

Fagudvalg

Beløb

2700 Bydelsportal (hosting, service)

FU

3.600

I alt (2018)

3.600

 

Opdatering på puljeprojekter

Torvedag i Husum Bypark: Arrangementet blev aflyst på grund af problemer med at skaffe tilstrækkeligt med stadeholdere.

Haven i Tingbjerg: Projektets afslutning er udskudt til 15. november 2017, da arbejdet med at bygge en infotavle er blevet forsinket. 

Afrapporteringer

Siden sidste møde har sekretariatet modtaget følgende afrapporteringer:

Moseløbet 2017: Den lokale forening Lokalpiloterne afholdt for fjerde år i træk motionsløbet "Moseløbet" den 28. maj 2017. Løberuterne på 5 og 10 km gik fra Brønshøj Torv og rundt i Utterslev Mose. Der deltog 500 løbere, hvilket betød at arrangementet var udsolgt. Blandt deltagerne var mange Brønshøj-borgere, herunder mange børnefamilier. Moseløbet er et løb, der spænder bredt i aldersmålgruppe, og der var deltagere fra 6 til 75 år. Der har igen i år været opbakning fra lokale erhvervsdrivende, som har bidraget med sponsorater og præmier. Projektet har fået udbetalt 35.119,06 kr.

Sommerkoncert for små og store: Den lokale forening MusikAlliancen afholdt en sommerkoncert på Korsager Skole den 17. juni 2017. Programmet var sammensat af 40 optrædende børn som spillede i små orkestre og sang i kor. Seks professionelle musikere spillede som ensemble, men også sammen med børnene i stort musikalsk orkesterfællesskab. Der blev sunget sommersange og publikum blev inddraget med sang og bevægelse. Der deltog ca. 140 personer, primært børnefamilier. Gennem koncerten blev der skabt opmærksomhed omkring et voksende musikmiljø for lokale børn. Efterfølgende har MusikAlliancen modtaget flere tilmeldinger til efterårets gratis Orkesterklubber som er åben for alle lokale børn. Projektet har fået udbetalt 13.015 kr.

Kulturtilbud for hukommelsessvækkede borgere og deres pårørende: Den 2. juni 2017 spillede teatergruppen Teatergrad to opførelser af forestillingen ”Husker du” i Kulturhuset Pilegården.  Det er en musikdramatisk forestilling, der er særligt skabt til hukommelsessvækkede borgere og deres pårørende. Der var 25 til forestillingen kl. 16.00 og 24 til forestillingen kl. 19.00. Teatergrad havde lavet PR på lokale plejehjem, hvor ca. halvdelen af publikum kom fra. Resten havde læst om forestillingerne på Pilegårdens hjemmeside. Efter forestillingerne lagde skuespillerne op til debat om demens og nogle blandt publikum delte deres egne historier. Efter anden forestilling var der kommet en demensvejleder for at gøre opmærksom på at de fandtes. Kulturhuset Pilegården var ansøger og har fået udbetalt 15.000 kr. i støtte.

FSC_POST_NOW_FUTURE – En 1 dags Samtidskunstfestival i Brønshøj: Future Suburban Contemporary v/ Jens Ivar Kjetså har afholdt en endags-festival for samtidskunst den 17. juni 2017. Projektet ændrede undervejs navn til ”Biennale Of Future Contemporary Arts 2017 Post - Future – Now”. 102 nationale og internationale kunstnere deltog og projektet havde 31 udstillingssteder rundt omkring i Brønshøj, heriblandt 21 butikker langs Frederikssundsvej og 10 andre udstillingslokationer der omfattede privat haver, offentlige steder og midlertidige gallerirum. Projektet rummede også en 2,5 times cykeltur rundt til alle kunstværkerne samt koncerter udenfor Kulturhuset Pilegården og nat-koncerter/DJ sessions/udstilling på Brønshøj Bodega. Ansøger vurderer deltagerantallet til at være 3-400 personer. Hertil kommer de personer, der blot har kigget på kunsten gennem butiksruderne m.v. Ansøger har ambitioner om at gentage biennalen om to år. Projektet opnåede ikke støtte fra Statens Kunstfond, men ansøger gennemførte projektet baseret på frivilligt arbejde og lån af udstyr. Projektet har fået udbetalt 10.000 kr. i støtte til PR og kort over udstillingsstederne.

Indvielsesfest for Haven i Tingbjergs drivhusdome: Haven i Tingbjerg har den 23. maj 2017 afholdt et arrangement for at fejre Havens nye drivhus, der er formet som en dome. Drivhuset blev ikke færdiggjort til den forventede dato for festen. I stedet for at aflyse indvielsesfesten, ændrede ansøger arrangementet til en såkaldt ”Yd og Nyd-fest”. Til Yd og Nyd-festen kunne man kun være med til at fejre drivhuset, hvis man bidrog til arbejdet i Haven enten ved at plante blomster, rydde op i Haven, lave maden og ikke mindst arbejde med at færdiggøre drivhuset. Desuden var der underholdning ved en folkedanserinstruktør. Ca. 100 deltagere deltog alle aktivt på dagen - både beboere og forskellige aktører fra lokalområdet. Ansøger oplevede en dejlig stemning på dagen, hvor deltagerne arbejdede sammen på kryds og tværs, og der blev skabt mange nye relationer. Der kom fokus på Haven og de positive historier i Tingbjerg, herunder to artikler om arrangementet i hhv. Brønshøj·Husum Avis og Tingbjerg Times. Dette projekt har været forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som har fået udbetalt 14.981,25 kr. i støtte.

Eid fest for alle i Tingbjerg og Utterslevhuse: Eves Univers har på vegne af en række foreninger og organisationer i Tingbjerg fået støtte til at afholde Eid-fest på Tingbjerg Skole den 30. juni 2017. Til festen var der danseoptræden, DJ, børneaktiviteter og mere end 500 gæster. Ifølge ansøger har festen skabt fællesskab og glæde blandt beboere i Tingbjerg. Der deltog mange forskellige repræsentanter fra forskellige aktører i området herunder, Tingbjerg Kirke, Kontakten, Tingbjerg Bibliotek, 18+-centeret, pensionistklubben, plejehjem, områdesekretariatet, samt kulturelle og sociale foreninger og grupper fra lokalområdet. Der var også gæster fra Husum og Brønshøj. Grundet regnvejr blev udendørsaktiviteter, herunder hoppeborg, aflyst. Arrangementet blev afviklet svarende til formålsbeskrivelsen i ansøgningen, men ansøger har nedskaleret og omrokeret udgifter, da projektet fik færre støtteindtægter end forventet. Projektet har fået udbetalt 20.636,75 kr. i støtte.

Børneteater mellem husene på Bellahøj: De fire afdelingsbestyrelser på Bellahøj (AAB, AKB, fsb & SAB) har i samarbejde arrangeret opførelsen af to børne/familie-teaterforestillinger ved teatergruppen Batida. De to forestillinger blev opført udendørs hhv. den 17. august (Bellahøj Syd) og den 18. august 2017 (Bellahøj Nord). Efter forestillingerne blev der afholdt folkekøkken, hvor lokale somaliske kvinder lavede maden i samarbejde med Bellahøj Kirke, der udlånte deres køkken.  Der var mere end 240 publikummer i alt til de to forestillinger og i alt 110 deltagere til de efterfølgende folkekøkkener. Projektets primære målgruppe, børnefamilier, deltog i stort antal til begge forestillinger, men også mange andre beboere og andre københavnere i alle aldersgrupper. For arrangørerne var det et vellykket arrangement, som de stærkt overvejer at gentage i 2018. Projektet har fået udbetalt 10.215,12 kr. i støtte.

Fortovskoncerter i 2700 happiness vol. 2: Martine Munksø fra den lokale butik "Designbykalle shop" har afholdt fem koncerter på den lille plads ud for Frederikssundsvej 186 i perioden maj-august 2017. Oprindeligt omfattede projektet seks koncerter, men en koncert blev aflyst på grund af regnvejr. Projektet er en fortsættelse af en tilsvarende koncertrække i sommeren 2016, hvor lokale musikere optræder for andre lokale. Antallet af gæster var været ca. 600. I år var der et større spænd i forhold til aldersfordelingen, både fordi der i år var en børnekoncert og fordi mange flere kendte eller havde hørt om konceptet. De optrædende kunstnere var Christian Junker, Acoustic Lounge, Sille & Palle, Tone & Daniel Franck og The Big Beat. Projektet har fået udbetalt 25.000 kr. i støtte.

En sommerdag på Bellahøj 2017: Den lokale forening En Sommerdag har for femte gang afholdt musikfestivalen En Sommerdag på Bellahøj den 25. og 26. august 2017 på Bellahøj Friluftsscene. Der deltog omkring 900 mennesker, hvoraf de 744 var betalende gæster. Ambitionen om at udvide arrangementet til to dage var ifølge ansøger en succes. Det lykkedes at tiltrække publikum begge aftner med Peter Sommer og Nikolaj Nørlund som hovednavne. Som et ekstra element fik ansøger etableret et samarbejde med Brønshøj Skole og Mere musik til byens børn, som resulterede i at ni børnebands indtog scenen lørdag eftermiddag. Ansøger har allerede planer om at udvide samarbejdet med det spirende musikmiljø på Brønshøj Skole og musikskolerne næste år. Ifølge ansøger var det både musikalsk og arrangementsmæssigt den bedste festival i arrangementets historie. Med fortsat støtte fra forskellige puljer er det realistisk at nå festivalens målsætning om 12-1500 betalende publikummer indenfor tre år, hvorefter arrangementet bedre kan stå på egne ben. Ansøger efterspørger nogle bedre opbevaringsmuligheder, fx en container ved toiletbygningen og at telt- og sceneleje deles mellem flere kulturforeninger. Projektet har fået udbetalt 55.000 kr. i støtte.

Løsning

 

Det foreslås at Lokaludvalget samler restmidler fra pulje A, B og C i én samlet restpulje, hvorfra der kan bevilges til både eksterne ansøgninger og egne initiativer i årets sidste måneder.

Restpuljen er på 160.539 kr.

 

Budgettal

Til rest

Pulje A

900.000 kr.

56.536 kr.

Pulje B

545.000* kr.

74.003 kr.

Pulje C

210.000 kr.

30.000 kr.

I alt

1.655.000* kr.

160.539 kr.

Pulje A: Der er 56.536 kr. tilbage i bydelspuljen, som ikke er bevilget til ansøgere. Erfaringsmæssigt kan der flyde flere restmidler tilbage i puljen, når sekretariatet modtager regnskaber fra afsluttede projekter.

Pulje B: Der henvises til revideret budget fremlagt på sidste lokaludvalgsmøde. Beløbet på 74.003 kr. er endnu ikke disponeret til egne projekter og samarbejdsprojekter. Der kan forventes en indstilling på oktobermødet vedr en bevilling til kommunikation i forbindelse med rekruttering til valg til nyt lokaludvalg.

Pulje C: Restbeløbet på 30.000 kr. er budgettet til husstandsomdeling af bydelsguiden (24.000 kr), som forretningsudvalget foreslår skubbet til 2018 samt prisen for en klumme i Brønshøj-Husum Avis i august, som blev aflyst pga. manglende indhold.

* Det oprindeligt udmeldte budget på 1.695.000 kr. er efterfølgende blevet korrigeret af Økonomiforvaltningen. De 40.000 kr. er hentet på budgettet for pulje B.

Økonomi

 

Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.695.000 kr. til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i puljemidler i 2017. Puljen gives til tværgående bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i bydelen. Lokaludvalget besluttede den 15. december 2016 følgende tredeling af puljen:

A. Netværksskabende aktiviteter (ansøgninger til Bydelspuljen) - budget 900.000 kr.
Pulje til netværksskabende aktiviteter ansøgt fra eksterne (lokale foreninger og aktører kan sende ansøgninger og Lokaludvalget har vedtaget et sæt retningslinier for puljen).

B. Netværksskabende aktiviteter og samarbejde med lokale aktører - budget: 585.000 kr.
Pulje til netværksskabende og borgerrettede aktiviteter igangsat af Lokaludvalget og samarbejdsparter (borgermøder, dialogarrangementer og events).

C. Intern pulje - budget: 210.000 kr.
Intern pulje og kommunikation. 

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top