Mødedato: 21.09.2017, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Meddelelser

Københavns Kommunes budget 2018

Følgende er afsat til projekter i Brønshøj-Husum

  • Genopretning af Bellahøj Friluftsscene (6 mio)
  • Klargøring af Brønshøj Vandtårn til kulturelle formål (ekstrabevilling på 0,9 mio)
  • Klubhus til Husum Boldklub (6,5 mio)
  • Helhedsplan for Bystævneparken (forskellige bevillinger til forundersøgelser, omplacering af kommunale funktioner og reservationsleje andre steder)
  • Feriecamp til Bellahøj (1,4 mio til deling med Amager Øst)
  • Lægehus i Tingbjerg, videreførsel og udbredelse af samarbejdet i Tingbjerg omkring lægedækning

Valg til nyt lokaludvalg: Datoen for valgmøde i Brønshøj-Husum bliver den 1. marts 2018. Valgarbejdsgruppen og sekretariatet holdt møde den 19. september. På næste møde vil lokaludvalget få fremlagt en indstilling, hvor der skal tages stilling til dels hvilke valgområder, lokaludvalget indstiller til valgmødet og dels en bevilling til kommunikationsindsats op til valgmødet.

Mødeplan og puljefrister 2018: På næste møde skal Lokaludvalget vedtage en mødeplan og puljeansøgningsfrister for 2018. Udkast til planen afventer koordinering med Økonomiforvaltningen/lokaludvalgssekretariatets informations- og valgmøder samt særligt BR's mødeplan (BR godkender de nye foreningsudpegede lokaludvalgsrepræsentanter på sit møde enten 22. marts eller 19. april).

Plan for cykelparkering: Teknik- og Miljøforvaltningen inviterer lokaludvalgene i København til workshop om Prioriteringsplan for Cykelparkering 2018-2025. Workshoppen afholdes mandag den 2. oktober kl. 17. Forvaltningen er i gang med at udarbejde en plan for cykelparkering, som frem mod 2025 skal pege på de vigtigste initiativer for at nå målene på cykelområdet og skabe bedre byrum. Planen skal behandles af Teknik- og Miljøudvalget i starten af 2018. En deltaljeret invitation til workshoppen for lokaludvalg sendes ud, når den er klar fra forvaltningen.

Bellahøj Friluftsscene: Forretningsudvalget havde den 11. september besøg af Peter Juhl fra landskabsarkitektfirmaet ’Opland’, som interesserer sig for renoveringen af Bellahøj Friluftsscene.

 

Beslutning

Ernst Sørensen informerede om, at Social- og Sundhedsudvalget deltager på årets Ældredag.

Lis Søkvist deltog på rundtur i demenscenteret Pilehuset, og var meget imponeret.

Til top