Granskende pige - høringssvar vedr. flytning fra Nørrebro til Husum
Tidligere beslutninger
Lokaludvalget vedtog den 23.02.2017 et brev til Teknik- og Miljøborgmesteren og forvaltningen med ønsket om at få Granskende Pige tilbage til Husum (medlemsforslag)
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg vedtager et høringssvar vedr. Granskende pige
Problemstilling
På baggrund af et medlemsforslag fra Socialdemokratiet, er Teknik- og Miljøforvaltningen blevet bedt om at lave en indstilling om flytning af Granskende pige fra Nørrebro, foran Litteraturhaus på Møllegade, tilbage til Husum, hvor skulpturen stod indtil 2008.
Forvaltningen har spurgt både Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Nørrebro Lokaludvalg om et høringssvar med 'veldokumenterede argumenter', som kan danne grundlag for forvaltningens indstilling.
Løsning
Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar.
Videre proces
Sekretariatet indsender høringssvaret straks efter lokaludvalgsmødet. Der er endnu ikke dato for den videre behandling i Teknik- og Miljøudvalget.
Beslutning
Lis Søkvist havde på e-mail samme dag fremsendt et alternativt brev til sekretariatet. Lokaludvalget tog først stilling til, hvorvidt udvalget ville behandle ændringsforslaget, da det var kommet sent. Udvalget tog en læsepause og behandlede Lis' brev.
Lokaludvalget besluttede at sende det brev, som var udsendt med dagsordenen.