Ansøgning om støtte til "Unge arrangement Sankt Hans i Husumparken"
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 16.800 kr. til projektet "Unge arrangement Sankt Hans i Husumparken"
Problemstilling
Husum Boldklub søger støtte til afholde et Sankt Hans-arrangement for børn og unge den 23. juni 2018 i Husumparken.
Til arrangementet vil der være bålfade til snobrød og skumfiduser og underholdning i form af en hoppeborg og en udklædt heks. Desuden spiller Husum Boldklubs 1. herreseniorhold oprykningskamp.
Der er gratis adgang. Ansøger forventer 200 børn og unge samt 500-600 voksne deltagere.
Arrangementet annonceres i lokalavisen, via sociale medier samt opslag og flyers i de nærliggende institutioner. Arrangementet vil være annonceret når Lokaludvalget behandler ansøgningen. Hvis Lokaludvalget vælger at støtte arrangementet, gøres der opmærksom på Lokaludvalgets støtte via Husum Boldklubs Facebook- og hjemmeside samt i en evt. efteromtale i Brønshøj-Husum Avis, om muligt.
Ansøgt beløb: 16.800 kr.
Forventede udgifter: 16.800 kr.
Støtten søges til køb af bålfade og andre materialer, leje af hoppeborg samt forplejning og PR. Husum Boldklub bidrager med frivilligt arbejde til planlægning og afvikling af arrangementet.
Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller, at der gives støtte som ansøgt. Forretningsudvalget støtter denne indstilling.
Løsning
Projektet bevilges støtte på 16.800 kr.
Økonomi
Pengene tages fra Pulje A, Bydelspuljen.