Mødedato: 21.05.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til badmintonaktiviteter og værested for indvandrerpiger og –kvinder

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1. At
 Lokaludvalget giver afslag på støtte til Badmintonaktiviteter og værested for indvandrerpiger og -kvinder.

Problemstilling

Farzana Mahmood søger støtte til at videreudvikle et værested for indvandrerpiger og -kvinder i Storkøbenhavn, der holder til på Mørkhøj-biblioteket i Gladsaxe Kommune.

En gruppe på 12-15 kvinder mødes hver anden uge og syr og ønsker nu også at opstarte badminton-aktiviteter samt udflugter.
Syværkstederne skal afholdes på biblioteker eller på skoler i Brønshøj, Husum, Gladsaxe og Tingbjerg. Badmintonaktiviteterne skal finde sted i sportshaller i Brønshøj, Husum, Gladsaxe og Tingbjerg. Udflugterne skal gå i teateret, biografen, i Tivoli og på Bakken.

Aktiviteterne vil være gratis for kvinderne at deltage i.

Ansøgt beløb: 38.720 kr.

Forventede udgifter: 38.720 kr.  

Ansøger har ikke været bekendt med det online ansøgningssystem og har derfor sendt en ansøgning uden om systemet. Sekretariatet har bedt ansøger uddybe ansøgningen med særligt fokus på hvor aktiviteterne afholdes. Ansøger har meddelt, at afholdelsesstederne ikke er helt fastlagt, da planlægningen af aktiviteterne skal forgå i samarbejde med del deltagende kvinder. For fuldt overblik over projektet, se ansøgningsmaterialet.

Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget, der indstiller til, at der gives afslag på støtte.

Ansøgningen har også været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget, der ligeledes ønsker at give afslag. De begrunder afslaget med at ansøgningen ikke er fyldestgørende. At det ansøgte beløb til opstart er for højt i forhold til antal deltagere. At gruppen holder til i Mørkhøj Bibliotek, altså i Gladsakse uden for bydelen. At sportshallerne til badminton ikke er angivet. At symaskiner betragtes som inventar. At målet for udflugter som teaterture ikke er angivet.
Social- og Sundhedsudvalget synes, at ansøger Farzana Mahmood burde søge relevant vejledning, f.eks. i Gladsakse eller i Områdesekretariatet i Tingbjerg, Midtfløjene 16 s. tv. At den selvorganiserede gruppe får en mere konkret samling på, hvad de vil.

Forretningsudvalget bakker op om fagudvalgenes indstilling om afslag.

Løsning

Der gives afslag på støtte. Begrundelsen for afslaget er, at det er uklart, hvilke aktiviteter, der rent faktisk foregår i bydelen. Desuden er målgruppen for aktiviteterne relativ snæver set i forhold til det ansøgte beløbs størrelse. Lokaludvalget giver desuden normalt ikke støtte til indkøb af udstyr/inventar og ønsker derfor ikke at give støtte til indkøb af symaskiner.

Ansøger opfordres til at søge relevant vejledning om projektudvikling, enten i Gladsaxe eller hos Frivilligcentret på EnergiCenter Voldparken eller hos Områdesekretariatet i Tingbjerg. Ansøger er desuden velkommen til at gå i dialog med Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget om en mulig involvering i projektet om etablering af et ungeråd i Brønshøj-Husum.

Økonomi

Beslutning

Der gives afslag på støtte. Begrundelsen for afslaget er, at det er uklart, hvilke aktiviteter, der rent faktisk foregår i bydelen. Desuden er målgruppen for aktiviteterne relativ snæver set i forhold til det
ansøgte beløbs størrelse. Lokaludvalget giver desuden normalt ikke støtte til indkøb af udstyr/inventar og ønsker derfor ikke at give støtte til indkøb af symaskiner.

Ansøger opfordres til at søge relevant vejledning om projektudvikling, enten i Gladsaxe eller hos Frivilligcentret på EnergiCenter Voldparken eller hos Områdesekretariatet i Tingbjerg. Ansøger er desuden velkommen til at gå i dialog med Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget om en mulig involvering i projektet om etablering af et ungeråd i Brønshøj-Husum.
Til top