Ansøgning om støtte til 2700 Halloween 2015
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,
1. At Lokaludvalget bevilger 30.000 kr. til 2700 Halloween 2015.
Problemstilling
HBH Handels- og Erhvervsforeningen i Brønshøj-Husum-Tingbjerg søger støtte til afholdelse af Halloween-arrangement den 30. oktober 2014. Arrangementet finder sted langs med Frederikssundsvej, primært på Brønshøj Torv og i Husum Bypark.
Formålet med arrangementet er dels at øge borgernes kendskab til bydelens butikker og dels at afholde en hyggelig byfest i samarbejde med mange af lokalområdets foreninger.
Ansøger har ikke konkrete aftaler med foreninger endnu, men vil kontakte de foreninger, de plejer at samarbejde med og undersøge om der er kommet nye emner til. Konkret vil ansøger blandt andre kontakte: Brønshøj Kirkes Pigekor, Brønshøj Kirke, FDF K25, Livsbanen, Natteravnene, Brønshøj Boldklub og De grønne pigespejdere.
Der er tale om et gratis, offentligt arrangement, der annonceres bredt. Der forventes 2500 deltagere.
Ansøgt beløb: 30.000 kr.
Forventede udgifter: 67.700 kr.
De resterende udgifter afholdes af Handels- og Erhvervsforeningen. Udgifterne til arrangementet går primært til underholdning i form af spøgelseshus, græskarskæring, sminkning m.m. Arrangementet laves på frivillig basis af Handelsforeningen.
Handels- og Erhvervsforeningen har tidligere år fået støtte til et lignende arrangement.
Ansøgningen har været bevilget i Kulturudvalget, der indstiller til, ar der gives støtte som ansøgt.
Ansøgningen har også været behandlet i Byudviklingsudvalget, der også mener at ansøgningen skal imødekommes med det fulde beløb og begrunder støtten med dels at lokale traditioner skal støttes, dels at arrangementet afholdes af den lokale handelsstandsforening, som derigennem indirekte støttes.
Forretningsudvalget støtter fagudvalgenes indstilling.
Løsning
Økonomi
Pengene tages fra Pulje A: Netværksskabende aktiviteter (Bydelspuljen).