Bevilling: Borgermøde om trafiksikkerhedstiltag på Frederikssundsvej
Tidligere beslutninger
Januar 2023: Brønshøj-Husum Lokaludvalg vedtog et internt høringssvar vedr. Via Trafik Rådgivnings foranalyse af trafiksikkerheden på Frederikssundsvej. I høringssvaret angav lokaludvalget, at:
"Lokaludvalget ser derfor frem til at kunne fremlægge løsningsforslagene for de berørte beboere med henblik på at kunne rådgive kommunen om løsningsforslagene og den rækkefølge, hvori de i givet fald bør implementeres."
Læs mere her: Godkendelse af høringssvar vedr. Via Trafik Rådgivnings foranalyse af trafiksikkerheden på Frederikssundsvej | Københavns Kommunes hjemmesideIndstilling
Forpersonen indstiller, at
1. Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 5.000 kr. til afholdelse af borgermøde om implementering af trafiksikkerhedstiltage på Frederikssundsvej.
Problemstilling
Baggrund
I efteråret 2022 lavede Teknik- og Miljøforvaltningen en undersøgelse af trafiksikkerheden på Frederikssundsvej. Hele undersøgelsen kan læses her.
Undersøgelsen var i intern høring, men da den var fortrolig, kunne lokaludvalget ikke lave borgerinddragelse.
I marts 2023 blev der afsat midler til at gennemføre projekterne i forbindelse med Overførselssagen.
Projektstatus
Projekterne er i projekteringsfasen, og arbejdet med at implementere tiltagene starter i 2024.
Der forventes offentlig høring i september.
Borgermøde
For at det er muligt for beboerne i området at komme med kommentarer til tiltagene, afholdes et borgermøde i slutningen af april på Brønshøj Bibliotek med oplæg fra Teknik- og Miljøforvaltningen og rådgiver på projektet.
Projekterne er politisk besluttet, så det er ikke muligt at komme med ændringsforslag. Deltagerne kan derimod komme med kommentarer, der kan være med til at kvalificere udførslen af projekterne.
Borgermødet planlægges afholdt på Brønshøj Bibliotek d. 23. april kl. 17.00-19.00. Mødet vil omhandle de ændringer, der er i Brønshøj-Husum bydel.
I forbindelse med mødet vil der være besigtigelse af krydset Brønshøj Kirkevej/Frederikssundsvej.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 5.000 kr. til mødet, der vil gå til forplejning og annoncering af mødet.
Pengene tages fra mindre forbrug fra Pulje B: Egne projekter og københavnerinddragelse.
Videre proces
Sekretariatet arrangerer borgermødet.
Beslutning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilgede 5.000 kr. til afholdelse af borgermøde om implementering af trafiksikkerhedstiltage på Frederikssundsvej.
Lokaludvalget drøftede, at borgermødet ligger for tæt på lokaludvalgets arrangement om cykelcafé og at der bør findes en ny dato for borgermødet. Sekretariatet koordinerer en ny dato for borgermødet med godkendelse af Byudviklingsudvalget.