Mødedato: 21.03.2024, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65 i 'fysiklokalet' på 1. sal

Valg af repræsentant til EnergiCenter Voldparkens bestyrelse

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger en repræsentant til Fonden EnergiCenter Voldparkens bestyrelse.

Problemstilling

Lokaludvalget har som såkaldt visionsejer og fondsstifter bidraget med etableringen af den socialøkonomiske virksomhed EnergiCenter Voldparken. Virksomheden drives som en selvejende fond med samarbejdsaftale med Kultur- og Fritidsforvaltningen.  

Fondens vedtægter giver mulighed for op til 7 bestyrelsesmedlemmer:

  • 1 medlem udpeges af Lokaludvalget.
  • 1 medlem udpeges af brugerne på EnergiCenter Voldparken.
  • 1 medlem udpeges af Københavns Kommune.
  • 2 medlemmer udpeges af ovenstående 3 medlemmer i forening.
  • 2 medlemmer udpeges af ovenstående 5 medlemmer i forening.

Løsning

Lokaludvalget vælger en repræsentant til EnergiCenter Voldparkens bestyrelse.

Jan Bötcher genopstiller som repræsentant.

Evt. andre kandidater meddeler deres kandidatur. Såfremt der er flere kandidater, foreslår  sekretariatet flertalsvalg med skriftlig afstemning. Der kan stemmes på en kandidat. 

 

Videre proces

Sekretariatet orienterer EnergiCenter Voldparken samt Borgerrepræsentationens Sekretariatet om udpegningen.

Lokaludvalgets repræsentant vil blive indkaldt til møde af EnergiCenter Voldparken.

 

 

 

Beslutning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg valgte Jan Bötcher til EnergiCenter Voldparkens bestyrelse.
Til top