Mødedato: 21.03.2024, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65 i 'fysiklokalet' på 1. sal

Inddragelse vedr. Multihal i Tingbjerg

Tidligere beslutninger

December 2023: A.P. Møller fonden annoncerede at donere 400 mio. kr. til Multihal i Tingbjerg.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager foreløbig plan for københavnerinddragelse omkring Multihal i Tingbjerg til efterretning.

2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg vælger 2-3 medlemmer af lokaludvalget til at deltage i fokusgruppeinterview.

3. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver sekretariatet mandat til at udsende spørgeskemaundersøgelse i borgerpanelet med spørgsmål til Multihallen - i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

Problemstilling

A.P. Møller fonden har doneret 400 mio. kr. til Multihal i Tingbjerg. Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) forestår københavnerinddragelse i foråret.

Plan for københavnerinddragelse i april/maj:

  1. Kortlægning af interessenter.
  2. Kommunikationsindsats.
  3. Fokusgruppeinterviews ved KFF med deltagelse af repræsentanter fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
  4. Digital spørgeskemaundersøgelse via lokaludvalgets borgerpanel ved Brønshøj-Husum Lokaludvalg og KFF.
  5. 'Vox pop' ved KFF - med samme spørgsmål som i borgerpanelundersøgelsen (interview af bydelens borgere på torve og gader).
  6. Borgermøde ved KFF - forventeligt ved udgangen af april.
  7. Opsamling ved KFF.

Samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og lokaludvalget

Sekretariatet har været i dialog med Kultur- og Fritidsforvaltningen og bistår med lokal kommunikation og koordination via lokaludvalgets kommunikationskanaler.

Kultur- og Fritidsforvaltningen planlægger fokusgruppeinterviews med forskellige interessenter, herunder lokaludvalget. Lokaludvalget skal derfor udvælge 2-3 medlemmer, der kan deltage i fokusgruppeinterview, forventeligt i medio april. Sekretariatet orienterer om dato snarest muligt.

Kultur- og Fritidsforvaltningen ønsker at bruge lokaludvalgets borgerpanel til at indsamle lokale input til Multihallen. Det forventes, at der udsendes en spørgeskemaundersøgelse til lokaludvalgets borgerpanel i april.

Kultur- og Fritidsforvaltningen forventer at invitere til borgermøde om Multihallen i slutningen af april, forventeligt i Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus.

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Lokaludvalget udvælger 2-3 medlemmer til at deltage i fokusgruppeinterview.

Lokaludvalget giver sekretariatet mandat til at udsende borgerpanelundersøgelse om Multihallen i samarbejde med KFF.

Forretningsudvalget støtter indstillingen og foreslår, at Christoffer Rosenkrands, David Grolin og Jens Kristian indgår i kommende fokusgruppeinterview på vegne af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Videre proces

Sekretariatet udsender datoer og tidpunkter for fokusgruppeinterview og borgermøde om Multihallen snarest muligt.

Beslutning

ad 1) Brønshøj-Husum Lokaludvalg tog foreløbig plan for københavnerinddragelse omkring Multihal i Tingbjerg til efterretning.

ad 2) Brønshøj-Husum Lokaludvalg valgte Jens Kristian Jensen, David Grolin og Kirsten Vibeke Møller til at deltage i fokusgruppeinterview.

ad 3) Brønshøj-Husum Lokaludvalg gav sekretariatet mandat til at udsende spørgeskemaundersøgelse i borgerpanelet med spørgsmål til Multihallen - i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Til top