Mødedato: 21.03.2019, kl. 18:30
Mødested: Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65 (lokale 204)

Ansøgning om støtte til "Juletræet i HUSUM 2019"

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger  42.250 kr. til projektet "Juletræet i HUSUM 2019"

Problemstilling

Husum Juletræs Forening søger støtte til at opsætte juletræ med julelys i Husum Bypark fra den 30. november til slutningen af december 2019.

Desuden ønsker foreningen at udskifte tre lyskæder, der er gået i stykker samt indkøbe et nyt tænd/sluk-ur, som kan regulere lyset, så det ikke er tændt om natten. Det eksisterende ur, der blev opsat ved Husum Byparks indvielse, fungerer ikke længere.

I forbindelse med tændingen af træet afholder Husum Juletræs Forening et arrangement med musikere, juletale af en borgmester, julemand, godteposer m.m.
Udgifter til arrangementet afholdes af Husum Juletræs Forening med økonomisk bidrag fra lokale handlende. Arrangementet har de seneste år givet underskud.

Ansøgt beløb: 42.250 kr.

Forventede udgifter: 42.250 kr.

Projektet rummer udgifter til juletræet, opsætning af træ og lys og elektriker. Desuden indkøb af tre nye lyskæder og nyt tænd/sluk-ur. Ansøger bidrager til aktiviteten i form af frivilligt arbejde samt med finansiering af arrangementet ved juletræets tænding. Lokaludvalget har tidligere år støttet juletræet i Husum Bypark, senest med 42.650 kr. i 2018.

Ansøgningen har været behandlet i Byudviklingsudvalget, der indstiller at der gives støtte på 40.000 kr. Ansøgningen har også været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller at der gives støtte som ansøgt. Forretningsudvalget støtter denne indstilling.

Løsning

Der er en delt indstilling. Lokaludvalget beslutter enten:

A: Projektet bevilges støtte på 42.250 kr.

eller

B: A: Projektet bevilges delvis støtte på 40.000 kr.

Sekretariatet bemærker, at lokaludvalget skal formulere en passende afslagsbegrundelse, hvis Løsning B besluttes.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A, Bydelspuljen.

Beslutning

For indstilling A stemte: Hans S. Christensen, Julie Svensson, Kirsten Møller, Ernst Emil Sørensen, Michael Hoff, Mette Basbøll, Tahira Ashraf, Jarl Feyling, Stine Skot, Christoffer Rosenkrands.

Imod indstilling A stemte: Per Cortsen, Palle Lolk, Lis møller

Undlod at stemme: Mikkel Houman

Indstilling A blev vedtaget

Til top