Mødedato: 21.03.2019, kl. 18:30
Mødested: Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65 (lokale 204)

Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Brønshøj-Husum Lokaludvalg og EnergiCenter Voldparken om Naturbyen

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. At Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og beslutter 'Samarbejdsaftale mellem lokaludvalget og EnergiCenter Voldparken om udvikling af Naturbyen'.          

Problemstilling

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har gennem længere tid arbejdet med forskellige modeller for, hvordan man kan etablere et bynaturcenter i forbindelse med EnergiCenter Voldparken/Utterslev Mose/Vestvolden.

Gennem de seneste måneder har formanden for lokaludvalget, formanden for Miljøudvalget og sekretariaterne for hhv. EnergiCenter Voldparken (ECV) og Brønshøj-Husum Lokaludvalg arbejdet på at udvikle en forretningsmodel for etablering og drift af et bynaturcenter. Forretningsmodellen baserer sig grundlæggende på, at et bynaturcenter skal henvende sig til såvel lokale borgere, som folk udefra men, at anlæg og særligt drift finansieres ved tilbud om forskellige former for støttet beskæftigelse til borgere i Københavns Kommune via samarbejder med forskellige forvaltninger i kommunen.

Den fremlagte samarbejdsaftale mellem Lokaludvalget og ECV drejer sig først og fremmest om at drive processen omkring etablering af Naturbyen frem. For at styrke konceptet er tanken at samle lokaludvalgets aktiviteter i 'Naturbykalenderen' med ECV's aktiviteter i den eksisterende halmballehave under fællesbetegnelsen Naturbyen/Naturbykalenderen. Den kommende Naturbyfestival vil også indgå her. ECV og lokaludvalgets sekretariat vil, med udgangspunkt i den skitserede forretningsmodel og med hjemmel fra den styregruppe der etableres, søge finansiering til drift og anlæg hos Københavns Kommune samt i relevante fonde. Det er ECV der står for driften og modtager eventuelle fondsbevillinger og anden driftsstøtte.

Samarbejdsaftalen evalueres forår 2020 med henblik på fornyelse eller afvikling.

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og beslutter 'Samarbejdsaftale mellem lokaludvalget og EnergiCenter Voldparken om udvikling af Naturbyen'.

Økonomi

Samarbejdsaftalen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

 

Beslutning

Samarbejdsaftalen blev godkendt med tilføjelsen (ny linje´104): at 'støttet beskæftigelse skal være meningsfuldt for alle parter og ECV udarbejder en hensigtserklæring, der understøtter dette'.

 

Til top