Mødedato: 21.03.2019, kl. 18:30
Mødested: Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65 (lokale 204)

Ansøgning om støtte til "Brønshøj Boldklubs 100 års jubilæum"

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 25.000 kr. til projektet "Brønshøj Boldklubs 100 års jubilæum"

Problemstilling

Brønshøj Boldklub søger støtte til at fejre klubbens 100 års jubilæum. Det sker på Tingbjerg Grounds, Ruten 2, den 15. maj og den 25. maj 2019. 

Dagen for jubilæet afholdes en reception kl. 14-17, hvor alle er velkomne. Lørdag den 25. maj afholdes et åbent hus-arrangement kl.10.00 – 14.00, hvor der skal foregå aktiviteter for unge. Derefter er der kamp på stadion fra kl.15.00 til 17.00 og efterfølgende vil der være gratis mad til alle.  

Arrangementerne er åbne for alle og gratis at deltage i. Dog skal deltagerne selv betale for drikkevarer til åbent hus. Ansøger forventer 100-200 til receptionen og et sted mellem 200-500 til åbent hus. 

Der gøres reklame for jubilæet på klubbens hjemmeside, Facebook, twitter, i Brønshøj Husum Avis og 2700-netavisen.  

Ansøgt beløb: 25.000 kr. 

Forventede udgifter: 100.000 kr.

Forventet egenfinansiering: 75.000 kr.

Ansøger har på sekretariatets opfordring sendt et opdateret budget, hvor der er redegjort for de udgifter, som lokaludvalget søges om støtte til. Det drejer sig om forplejning samt leje af hoppeborg, borde og bænke. Derudover oplyser ansøger, at klubbens egenfinansiering forventes at blive brugt på madvarer, engangsservice og kaffe m.m. 

Ansøgningen har været behandlet i Børne-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget, der indstiller at der skal gives støtte som ansøgt. Forretningsudvalget støtter denne indstilling, dog under de forudsætninger, der er nævnt under "Løsning".

Løsning

Projektet bevilges støtte på 25.000 kr. under forudsætning af, at ansøger inden lokaludvalgsmødet har indsendt et fyldestgørende budget der yderligere uddyber, hvordan ansøgers medfinansiering forventes anvendt.

Hvis ikke ansøger kan fremvise et fyldestgørende budget, indstilles til afslag med den begrundelse, at oplysningerne i ansøgningens budget er mangelfulde.  

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A, Bydelspuljen.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top