Mødedato: 21.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Kulturdag 2013

Se alle bilag
Lokaludvalget skal godkende projektbeskrivelse og budget for Kulturdag 2013.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget godkender projektbeskrivelse for Kulturdag 2013
2. at Lokaludvalget afser 150.000 kr. fra intern pulje til projektet

Problemstilling

Lokaludvalget har hvert år fra 2009-2012 stået for en årlig Kulturdag på Brønshøj Torv. Det er en tradition, som skaber liv og netværk i bydelen, og som kommer rigtig mange borgere til gode.

I 2012 blev projektledelsen udliciteret til Kulturhuset Pilegården, og fokus blev lagt på børn og familier.

På baggrund af en evaluering af sidste års kulturdag foreslår kulturdagsarbejdsgruppen nu, at Lokaludvalget igen i år beslutter at gennemføre en kulturdag i samarbejde med Pilegården. Det foreslås at Lokaludvalgets andel i projektet er finansieringen af alle udgifter til 150.000 kr. samt arbejdsgruppens deltagelse i forberedelsen samt afvikling på selve dagen, mens Pilegårdens andel i projektet er projektledelse, planlægning og afvikling på dagen (involverer flere medarbejdere i Kulturhuset).

Pilegården er interesseret i denne samarbejdsmodel.

Projektbeskrivelsen er udarbejdet af Lokaludvalgets arbejdsgruppe og Pilegårdens kulturkoordinator. Der lægges op til et arrangement, som igen i går har sit primære fokus på børnene, men hvor voksendelen er en smule mere tydelig end sidste år (telt på torvet, hvor voksne kan slå sig ned, og hvor der vil være en politikerdebat om eftermiddagen og en voksenkoncert om aftenen).

Løsning

Lokaludvalget afser 150.000 kr. til Kulturdag.

Økonomi

Pengene tages fra intern pulje (jf. budget).

Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.698.000 kr. til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i puljemidler i 2013.

Puljen gives til tværgående bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i bydelen.

Lokaludvalget har besluttet en opdeling af puljen i en intern pulje (borgerinddragelse, synlighed, centrale aktiviteter og Lokaludvalgets egne projekter) på 875.000 kr. og en ekstern pulje (kan søges af lokale foreninger og aktører) på 823.000 kr.

Videre proces

Pilegårdens kulturkoordinator står for den videre planlægning i samarbejde med arbejdsgruppen.

Beslutning

Indstillingen blev tiltrådt.
Til top