Mødedato: 21.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til Kulturelle aktiviteter og socialt samvær fra Husumparkens Legeplads

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget følger indstillingen fra Børn, -Unge, Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget og bevilger 27.800 kr. til Kulturelle aktiviteter og socialt samvær fra puljemidlerne

Problemstilling

Ruqia Rana fra Husumparkens Legeplads søger om støtte til at afvikle et kunstprojekt for bydelens børn og deres forældre og institutioner. Der søges om tre arrangementer: 1) Marcos troldesange, for børn i alderen 2-5 år, som skal være med til at synge, lytte, danse og spille i troldenes eventyrlige univers 2) Alladins Ånder er en musical for børn og voksne 3) Koncert med folkemusik, hvor publikum inviteres med ind i et spind af fortællinger, dans og rytmer.

Dertil søges om afvikling af et kunstprojekt, hvor en billedkunstner over fem dage bemaler nogle store sten, som er på Husumparkens legeplads.

Ansøgt beløb: 27.800 kr.

Forventede udgifter
Marcos troldesange 2.800 kr.
Alladins Ånder 4.000 kr.
Folkemusik koncert 6.000 kr.
Udsmykning af sten 15.000 kr.

Der er egen medfinansiering i form af forplejning til gæsterne (1.000 kr.).

Arrangementerne afholdes hhv. 29. maj, 11. juni og 25. august. Bemalingen af stenene foregår i en uge et sted i tidsrummet 29. maj – 25. august. Alle dage på Husumparkens Legeplads. Forventet antal deltagere er 50-150 personer. Annoncering foregår via mund til mund metoden, lokalaviser, hjemmesiden, opslag og mailingliste til lokale institutioner.

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget og Børne-, Unge-, Fritids-, og Idrætsudvalget, som begge indstiller til støtte på 27.800 kr.

Løsning

Projektet bevilges den ansøgte støtte.

Økonomi

Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.698.000 kr. til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i puljemidler i 2013.

Puljen gives til tværgående bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i bydelen.

Lokaludvalget har besluttet en opdeling af puljen i en intern pulje (borgerinddragelse, synlighed, centrale aktiviteter og Lokaludvalgets egne projekter) på 875.000 kr. og en ekstern pulje (kan søges af lokale foreninger og aktører) på 823.000 kr.

 

Beslutning

Projektet bevilges den ansøgte støtte.
Til top