Mødedato: 21.02.2019, kl. 18:30
Mødested: Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Ansøgning om støtte til "2 jazzkoncerter"

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 15.400 kr. til projektet "2 jazzkoncerter"  

Problemstilling

Foreningen Brønshøj Copenhagen Jazz Club søger støtte til at afholde to koncerter med navngivne jazzorkestre, den 28. september og 7. december 2019 i Kulturhuset Pilegården.

Foreningens mål er af afholde otte koncerter i 2019 med henholdsvis traditionel jazz og nyere jazz og søger lokaludvalget om støtte til to af disse otte koncerter.

Målgruppen er voksne borgere i Brønshøj-Husum samt i øvrigt alle jazzinteresserede og medlemmer af Brønshøj Copenhagen Jazz Club. Billetprisen til de to koncerter er 60 kr. både for medlemmer og ikke-medlemmer. Ansøger forventer 160 deltagere inkl. bestyrelse og hjælpere.

Der gøres reklame for koncerterne via foreningens medlemsblad og hjemmeside, Pilegårdens hjemmeside, Kultunaut samt artikel i Brønshøj-Husum Avis.

Koncerterne arrangeres i samarbejde med Kulturhuset Pilegården, som stiller gratis lokale til rådighed.

Ansøgt beløb: 22.100 kr.

Forventede udgifter: 29.900 kr.

Forventede entréindtægter: 7.800 kr.

Støtten søges til honorarer og forplejning af musikere.

Foreningen bidrager til projektet i form af frivillig arbejdskraft i forbindelse med planlægning og afvikling af koncerterne.

Brønshøj Copenhagen Jazz Club har tidligere søgt lokaludvalget om støtte til lignende koncertarrangementer, senest i 2018, hvor foreningen fik 15.400 kr. i støtte til i alt to koncerter.

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller at der gives delvis støtte på 15.400 kr. ud fra en forventning om større medfinansiering fra ansøgers side, fx ved at hæve billetprisen. Forretningsudvalget støtter denne indstilling med den begrundelse, der er nævnt under "Løsning".  

Løsning

Projektet bevilges delvis støtte på 15.400 kr. Begrundelsen for den delvise støtte er, at lokaludvalget ønsker en højere grad af ekstern finansiering eller egenfinansiering fra ansøgers side.  

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A, Bydelspuljen.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top