Mødedato: 21.02.2019, kl. 18:30
Mødested: Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Regnskab for puljen 2018 og puljerapport

Se alle bilag

Indstilling

1. at Lokaludvalget godkender regnskab for puljemidlerne 2018

Problemstilling

Regnskab 2018 for puljemidlerne

Brønshøj-Husum Lokaludvalgs puljemidler udgjorde i 2018 kr. 1.656.000. Lokaludvalget har arbejdet med en tredeling af puljen:

A. Netværksskabende aktiviteter (ansøgninger til Bydelspuljen) - Pulje til netværksskabende aktiviteter ansøgt fra eksterne (lokale foreninger og aktører kan sende ansøgninger og Lokaludvalget har vedtaget et sæt retningslinier for puljen).

B. Netværksskabende aktiviteter og samarbejde med lokale aktører - Pulje til netværksskabende og borgerrettede aktiviteter igangsat af Lokaludvalget og samarbejdsparter (borgermøder, dialogarrangementer og events).

C. Intern pulje og kommunikation.

Budget for pulje A, B og C blev vedtaget 14. december 2017. Lokaludvalget har løbende vedtaget reviderede budgetter vedr. enkeltbevillinger i pulje B og C. Den 25. oktober 2018 blev puljen lagt sammen i én restpulje.

Til eksterne ansøgninger (bydelspuljen) er der udbetalt 798.126 kr. kr. til 40 gennemførte puljeprojekter. I pulje B (borgerrettede projekter) er der brugt 561.901 kr. på diverse samarbejdsprojekter med kommunale forvaltninger og lokale aktører, borgermøder og lokaludvalgets øvrige egne projekter. I pulje C er der brugt 205.317 kr. til kommunikationsrelaterede udgifter.

Regnskaber for hhv. pulje A og B/C findes som del af rapporten i bilag "Puljen 2018".

Restbeløbet på 90.656 kr. kan ikke overføres til 2019, og går tilbage i kommunekassen. Restbeløbet skyldes projekter, som enten er aflyst eller gennemført med færre udgifter.

Kontrol med eksterne støttemodtagere

I forbindelse med udbetaling af puljestøtte modtager lokaludvalgets sekretariat et regnskab fra støttemodtager og sammenholder dette med det indsendte budget. Forudsat der er overensstemmelse mellem budget og regnskab, udbetaler sekretariatet midlerne til støttemodtageren. Iflg. påbud fra Københavns Kommunes revision, skal lokaludvalgssekretariatet lave stikprøvekontroller på min. 10 % af støttemodtagerne. Udvalgte ansøgere har indsendt bilag for de poster, der indgår i deres regnskab. Sekretariatet er i gang med at kontrollere bilag og sammenholde bilag med det indsendte regnskab. Projekterne er udvalgt, så de spreder sig over året, og indenfor forskellige typer af projekter.

Løsning

Lokaludvalget godkender regnskab for 2018.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top