Mødedato: 21.02.2019, kl. 18:30
Mødested: Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj

Statusorientering om Lokaludvalgets egne projekter

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

Formænd og medlemmer af fagudvalg og arbejdsgrupper kan på mødet orientere om projekter og sager.

Debatmøde om fremtidens biblioteker: Den 31. januar afholdt lokaludvalget sammen med Kultur N debat om fremtiden for Københavns biblioteker. Debatmødet blev afholdt på Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus. Mødet blev indledt med en rundvisning i det nye hus og efterfølgende var der gruppedebat. Stine Skot, Søren Cloos og Kirsten Møller deltog som ordstyrere i gruppedebatterne. Fra lokaludvalget deltog desuden Ernst Emil Sørensen, Palle Lolk og Sabah Qarasnane. Desværre mødte der kun yderligere 8 borgere op til mødet. Efter mødet er udarbejdet en skriftlig opsummering af debatten, som bliver sendt til Københavns Biblioteker sammen med resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse som er gennemført på Nørrebro, Bispebjerg og i Brønshøj-Husum. Disse input vil Københavns Biblioteker bruge i udarbejdelsen af et udkast til biblioteksplan for Københavns Kommune. Planen kommer i offentlig høring i april-maj, hvor lokaludvalget har mulighed for at afgive høringssvar. Lokaludvalget har brugt 3.194 kr. på markedsføring af arrangementet. Yderligere udgifter er afholdt af Kultur N.

Møde i følgegruppen for 2700Kulturdag: Den 7. februar deltog Stine Skot, Søren Cloos, Michael Hoff, Kirsten Møller og Christoffer Rosenkrands i møde i følgegruppen for årets kulturdag. Fra Kultur N deltog Rasmus Elleby Engell-Kofoed samt Amalie Vognsen, som er Kultur Ns hovedkoordinator på kulturdagen. Kultur N er i gang med planlægning og invitation af aktører og orienterede følgegruppen om status for planlægningen.

Beslutning

Følgende orientering blev drøftet og taget til efterretning

Vandtårnet blev indviet i sidste uge. Det var meget velbesøgt.  

Følgegruppen for 2700 Kulturdag: Det er ikke Følgegruppens opgave at beslutte lokaludvalgets indhold på kulturdagen eller hvorvidt man skal have et telt eller kun deltage på en fælles scene. Det skal afklares i fagudvalg og i LU - eventuelt på LU-seminaret 23. marts. Følgegruppen kan dog godt bære viden frem og tilbage.

 

 

Til top