Mødedato: 20.09.2018, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Ansøgning om støtte til "Halloween i Pilegårdens have"

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 25.000 kr. til projektet "Halloween i Pilegårdens have"

Problemstilling

Kulturhuset Pilegården søger støtte til at afholde et halloween-arrangement i kulturhuset og kulturhusets have på Brønshøjvej 17 den 26. oktober 2018.

Pilegården ønsker at videreføre Handels- og Erhvervsforeningen i Brønshøj - Husum - Tingbjergs tradition med at afholde at arrangement i anledningen af halloween. Selve kulturhuset og den omkringliggende have vil være pyntet i halloween-tema. Der vil være aktiviteter som fx græskarworkshop og ansigtsmaling og uhyggelig historiefortælling for børn. I samarbejde med foreningen Rollespilsfabrikken vil der være 'gys og gru-rute'. FDF-spejderne vil lave snobrød og blodige popcorn over bål. Sandsynligvis vil børn fra Pilegårdens Teaterskole vil være udklædt og gå rundt og forskrække folk, men ansøger mangler endelig bekræftelse på teaterskolens deltagelse.

Den lokale slagter vil sælge grillede pølser og Brønshøj Kirkes Pigekor vil sælge kage, kaffe og kakao. Handelsforeningen vil bakke op om arrangementet og holde længe åbent i deres butikker.

Målgruppen er børnefamilier, men arrangementet er gratis og åbent for alle. Ansøger forventer 350-400 deltagere. Der gøres reklame for arrangementet via annonce i Brønshøj Husum Avis, på 
Pilegårdens hjemmeside og Facebook, flyers og plakater, der hænges op i Handelsforeningens butikker.

Ansøgt beløb: 25.000 kr.

Forventede udgifter: 30.000 kr.

Forventet medfinansiering: 5.000 kr.

Projektet rummer udgifter til aktivitets-honorarer, materialer og pynt samt PR. Ansøger og samarbejdspartnere bidrager med medarbejdertimer, frivilligt arbejde og udlån af udstyr.

Pilegården har tidligere fået støtte til en 'gys og gru-rute' som en del af handelsforeningens halloween-arragement på Brønshøj Torv, senest i 2017, hvor Lokaludvalgets bevilgede 10.000 kr. Lokaludvalget bevilgede derudover 22.000 kr. til finansiering af handelsforeningens halloween-arrangement i 2017. 

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller, at der gives støtte som ansøgt. Forretningsudvalget støtter denne indstilling. 

Løsning

Projektet bevilges støtte på 25.000 kr.

Økonomi

Pengene tages fra Pulje A, Bydelspuljen.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top