Meddelelser
Indstilling og beslutning
Trafikken på Hustoftevej: På baggrund af henvendelse fra Lokaludvalet, er der nu blevet opsat et "venstresving forbudt" skilt før Ærtebjergvej fra Frederikssundsvej.
Husumforbindelsen: Forslaget til Husumforbindelsen forventes at komme i høring fra midt september til slut oktober. I høringsperioden inviterer forvaltningen i samarbejde med Lokaludvalget til et kort, offentligt orienteringsmøde med gennemgang af det endelige projektforslag. Mødet vil finde sted på Husum Skole 30. september kl 14.00-15.00 og invitationen findes i bilag.
Møde med Husum Skole: Julie Svenson Knudsen og Christoffer Rosenkrands har den 10. september afholdt møde med skolebestyrelsesformanden og skolelederen fra Husum Skole, som ønsker Lokaludvalgets hjælp til at løse skolens udfordringer med utidssvarende faglokaler særligt i forbindelse med fysikundervisningen samt problemer med slid og hærværk på skolens udendørsarealer. Skolelederen og skolebestyrelsesformanden vil sandsynligvis få foretræde for Lokaludvalget på lokaludvalgsmødet i oktober.
Invitation til åbning og indvielse af Tingbjerg Bibliotek \ Kulturhus: d. 1. oktober åbner det nye Tingbjerg Kulturhus på Skolesiden 4 i Tingbjerg. Se invitationen i bilag.
Beslutning
Meddelelserne blev taget til efterretning