Høring vedr. Cykelforbedring i Tingbjerg
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg diskuterer projektet vedr. Cykelforbedring i Tingbjerg.
2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter, hvorvidt der skal indsendes høringssvar til projektet.
Problemstilling
I Budget 2017 (BR 6. oktober 2016) afsatte Borgerrepræsentation 8,8 mio. kr. til ”Forbedrede cykelforhold i det nordlige og østlige Tingbjerg. Disse blev afsat i rammen af Tingbjerg-Husum udviklingsstrategi.
I forlængelse heraf har Teknik- og Miljøforvaltningen nu fået udarbejdet et projektforslag. Forvaltningen har 20. august 2018 varslet Brønshøj-Husum Lokaludvalg om, at de ønsker lokaludvalgets bemærkninger til projektforslaget.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har 6. september modtaget materiale om projektet i høring. Materialet er blevet kort gennemgået på byudviklingsudvalgets møde 6. september, men udvalget havde ikke mulighed for at lave en grundig behandling af materialet pga. den korte tidsfrist.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutter, hvorvidt der skal indsendes høringssvar til projektet.
Videre proces
Sekretariatet indsender et eventuelt høringssvar. Projektet behandles og vedtages på Teknik- og Miljøudvalgsmødet 29. oktober.