Endelig evaluering for 2700Kulturdag 2018
Tidligere beslutninger
16.11.2017: Lokaludvalget besluttede at hyre Peter Rønn Musikoplevelser som projektleder for årets kulturdag og bevilgede 287.200 kr. til 2700Kulturdag 2018 (212.200 kr. + 75.000 kr.)
17.05.2018: Lokaludvalget bevilgede 12.500 kr. til Lokaludvalgets bod på kulturdagen, herunder bevilling til ekstra telt til boden
21-06-2018: Lokaludvalget tog en indledende evalueringsdrøftelse af 2700Kulturdag 2018 og eftergodkendte formandens bevilling på 7.000 kr. til helsides annonce for 2700KulturdagIndstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter evaluering af 2700Kulturdag
Problemstilling
Lokaludvalget afholdt 2700Kulturdag 2018 ved Brønshøj Torv lørdag den 9. juni kl. 11-20. Kulturdagen var arrangeret i samarbejde med Peter Rønn Musikoplevelser, der var hyret til at varetage projektledelse, planlægning og afvikling samt evaluering af dagen.
2700Kulturdag 2018 var en udvidet udgave af den ti år gamle tradition, i år med bl.a. to scener, afspærring af Brønshøjvej, street food-område, udvidelse af varigheden med tre timer samt en større satsning på unge som målgruppe. Der deltog ca. 65 aktører (foreninger, institutioner, erhvervsdrivende m.v.) på dagen. Peter Rønn estimerer, at ca. 3.500 forskellige borgere har besøgt 2700Kulturdag 2018 i løbet af dagen.
Peter Rønn Musikoplevelser har udarbejdet vedlagte evaluering af arrangementet. Evalueringen rummer også Peter Rønns anbefalinger til en eventuel 2700Kulturdag i 2019.
2700Kulturdag 2018 har haft udgifter for i alt 371.659 kr. Heraf har Lokaludvalget betalt de 296.700 kr. De resterende indtægter kommer fra sponsorater og udstyrsudlån fra Kulturhuset Pilegården og Music House Brønshøj samt fra Københavns Kommunes arrangementspulje.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter evaluering af 2700Kulturdag 2018
Videre proces
På baggrund af drøftelserne på dette møde overvejer Lokaludvalget om der fortsat skal afholdes 2700Kulturdag og går i dialog med relevante samarbejdspartnere. Bevilling af midler til en eventuel 2700Kulturdag 2019 vil sandsynligvis ske i oktober eller november 2018.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede evalueringen af 2700Kulturdag med følgende hovedkonklusioner:
Generelt var lokaludvalget rigtig glade for arrangementet. Glade for niveauet i år både i omfang og i pris.
Lidt mere ambitiøs indsats omkring lokaludvalgets egne aktiviteter ønskes fremadrettet, i fald man fremover vil gennemføre 2700Kulturdag.
Markant bedre markedsføring ønskes - særligt i de andre kvarterer i bydelen, herunder bannere.