Høring vedr. handleplan for vejstøj
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og vedtager et høringssvar vedr. handlingsplan for vejstøj.
Problemstilling
End handlingsplan for reducering af vejstøj er i høring. Handlingsplanen sætter rammerne for, hvordan Københavns Kommune vil arbejde med at reducere støj fra trafikken.
Planen bidrager til visionen i Kommuneplanstrategi 2023 om at nedbringe andelen af støjbelastede områder og forbedre borgernes sundhed med støjreducerende tiltag der, hvor behovet er størst.
Høringsmaterialet kan findes her: https://blivhoert.kk.dk/hoering/handlingsplan-vejstoj-2024-2029
Der er høringsfrist d. 21. juni.
Løsning
Høringen har været behandlet i Miljøudvalget og Byudviklingsudvalget.
Dertil har Forretningsudvalget drøftet høringen og foreslår, at Tingbjerg Nord også nævnes som støjbelastet, ligesom Forretningsudvalget ønsker, at motorvej ring 3 tages ud af høringssvaret, da denne ikke ligger i Københavns Kommune.
Sekretariatet har sammenskrevet udkast til høringssvar på baggrund af Miljøudvalget, Byudviklingsudvalget og Forretningsudvalgets drøftelser. Se bilag.
Videre proces
Sekretariatet indsender lokaludvalgets høringssvar.