Mødedato: 20.06.2024, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 1. sal i 'Fysiklokalet'

Høring vedr. udvidelse af tryghedszonen ved Korsager Skole

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg vedtager et høringssvar vedr. udvidelsen af tryghedszonen ved Korsager skole.

Problemstilling

I 2022 blev der etableret tryghedszone ved Korsager Skole i Brønshøj-Husum ved brug af tidsbestemte indkørselsforbud for motorkøretøjer mellem kl. 7.30-8.30.

Erfaringerne har vist, at der er færre biler på skolevejene ved Korsager skoles ankomstareal i morgentimerne og eleverne derfor oplever skolevejen mere tryg og rolig.

Efter en erfaringsopsamling og borgerhenvendelser, ser Teknik- og Miljøforvaltningen, at der er flere biler på Stenløsevej, som gør, at eleverne der passerer, føler sig utrygge.

Brønshøj-Husum Lokaludvalgssekretariat har også modtaget en borgerhenvendelse om problemet.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår nu en udvidelse af zonen med et indkørselsforbud ved Stenløsevej fra Islevhusvej i tidsrummet mellem kl. 7.30-8.30, men at der vil være ” beboer kørsel tilladt”.

Høringen kan findes her. Der er høringsfrist d. 22. juni.

Sekretariatet har annonceret høringen på lokaludvalgets Facebookside.

Løsning

Lokaludvalget drøfter høringen og beslutter et høringssvar.

Høringen har været behandlet i Byudviklingsudvalget, der støtter forslaget, men også udtrykker ønske om en helhedsorienteret plan for trafikken ifm. aflevering af børn ved skolen.

Høringen har været til orientering i BUFI, der ønsker velbeskrevne forslag til kørselsmønstre med ensretninger og tidsbegrænsede indkørsler, der ikke havde en beboer/arbejdskørsel tilladt skilt på.

Forretningsudvalget støtter Byudviklingsudvalget udkast til høringssvar i bilag.

Videre proces

Sekretariatet indsender lokaludvalgets høringssvar.

Beslutning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg vedtog høringssvar til foreslået udvidelse af tryghedszonen ved Korsager skole.
Til top