Mødedato: 20.06.2013, kl. 18:30
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Repræsentanter til Områdefornyelse Husum

Lokaludvalget skal genbekræfte sine repræsentanter i styregruppen for Områdefornyelse Husum

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Brønshøj-Husum Lokaludvalg
  1. at Lokaludvalget bekræfter udpegelsen af Freddy Ingvorsen og Christian Hesselberg til styregruppen for Områdefornyelse Husum
  2. at Lokaludvalget udpeger to suppleanter til styregruppen

Problemstilling

Husum Områdefornyelse holder nyvalg til sin styregruppe, og Lokaludvalget skal udpege to repræsentanter og to suppleanter til styregruppen.

Områdefornyelse Husum er et helhedsorienteret byudviklingsprojekt, som løber fra 2009 til 2015. En væsentlig del af projektet er at samarbejde med de lokale boligafdelinger, foreninger og øvrige aktører. Desuden er relevante forvaltninger i Københavns Kommune repræsenteret i styregruppen.

Ifølge vedtægterne er der valg til styregruppen hvert 2. år. Der har været valg  i januar 2010 og maj 2011. Der holdes nu valg for sidste gang.

Som Lokaludvalgets repræsentanter har siden januar 2010 været Christian Hesselberg og Freddy Ingvorsen, som begge er interesserede i at fortsætte.

Suppleanter er pt. Laust Andersen og Anders Pedersen. Da det ikke vides, om de to er interesserede i at fortsætte, står de to suppleantpladser åbne.

Christian og Freddy er allerede godkendt af Borgerrepræsentationen til hvervet. Kun hvis Lokaludvalget udpeger nye personer til styregruppen skal disse indstilles og godkendes af Borgerrepræsentationen (gælder også nye suppleanter).

Løsning

Lokaludvalget bekræfter sine repræsentanter i områdefornyelsen.

Beslutning

Lokaludvalget bekræftede sine to repræsentanter i Områdefornyelsens styregruppe, Christian Hesselberg og Freddy Ingvorsen.

Som suppleanter indstiller Lokaludvalget Ernst Sørensen og Sheikh Mohammed til godkendelse i Borgerrepræsentationen.
Til top