Mosetræf 2017 - projektbeskrivelse og bevilling
Indstilling
Formanden indstiller
- at Lokaludvalget bevilger 35.000 kr. til Mosetræf
Problemstilling
Brønshøj-Husum Lokaludvalg har siden 2012 deltaget aktivt i planlægningen, finansieringen og gennemførelsen af det traditionsrige Mosetræf, der afholdes på bydelsgrænsen ved Horsebakken med to aktivitets-satellitter i bydelene Brønshøj-Husum og Bispebjerg (Mosehuset og Streyf).
Mosetræffet er i år den 18. juni 2017
Mosetræffet gennemføres med deltagelse af mere end 80 involverede fra en række foreninger, netværk, enkeltpersoner og Teknik- og Miljøforvaltningen. På programmet er mere end 30 aktiviteter. Dertil er projekter, som har fået støtte fra Utterslev Mose Puljen (under helhedsplanen) opfordret til at bruge Mosetræffet som platform for formidling af deres projekter.
Løsning
Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 35.000 kr. til Mosetræf 2017
Økonomi
Budgettet deles ligeligt mellem de to lokaludvalg. For annoncering gælder dog, at udgiften afholdes af de respektive lokaludvalg.
Budget - fællesudgifter (Bispebjerg og Brønshøj-Husum) | |
Telt, transport af udstyr, tryk af plakater/flyers, omdeling | 15.000 kr. |
Guidede ture, honorarer, materialer, underholdning, præmier | 35.000 kr. |
Forplejning og kaffevogn | 7.500 kr. |
Medhjælpere til tunge opgaver | 2.500 kr. |
I alt | 60.000 kr. |
Hvert lokaludvalg bidrager med 50% | 30.000 kr. |
Annoncering i Brønshøj-Husum Avis | 5.000 kr. |
I alt, Brønshøj-Husum Lokaludvalg | 35.000 kr. |
Pengene tages fra Pulje B og er en del af puljebudgettet.
Et detaljeret budget for aktiviteten fremgår af projektskema.
Videre proces
Det videre arbejde udføres af sekretariatet i samarbejde med Bispebjerg Lokaludvalgs sekretariat og gruppen af frivillige.