Orientering om puljen - oversigt over økonomi og ansøgninger
Denne puljestatus giver en opdatering på indkomne rapporter, nye ansøgninger og på puljeøkonomien.
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
Problemstilling
Ansøgninger
Der er ikke ansøgninger til bydelspuljen til dette møde. Der er fire interne indstillinger:
Indstillinger til Pulje B: Samarbejde og Netværk |
Fagudvalg |
Beløb |
Mosetræf |
MU |
35.000 kr. |
Seniorbofællesskaber organisering |
Arb.gr. |
20.000 kr. |
Bydelsplan PR |
Arb.gr. |
20.500 kr. |
Pylonskilt ved ECV |
FU |
8.500 kr. |
I alt |
84.000 kr. |
Opdatering på puljeprojekter
Haven i Tingbjerg: Da der er stor interesse for Haven pt. og efterspørgsel blandt brugerne på muligheden for at plante ting i Haven, indkøber ansøger pallerammer til at plante i, i stedet for lærketræ til at bygge højbede af. Dette sker efter aftale med sekretariatet.
Afrapporteringer
Siden sidste møde har sekretariatet modtaget følgende afrapporteringer:
Fastelavn på Brønshøj Torv: Spejdergruppen Bellahøj 21st Barking afholdt fastelavnsarrangement på Brønshøj Torv den 25. februar. Der var deltagelse af børn, unge og voksne i alle aldersgrupper, med deres forældre, og alle havde mulighed for at deltage i tøndeslagning svarende til personens alder. I alt mødte omkring 250 børn og voksne op. Spejdergruppen opnåede sponsoraftaler med Brønshøj-Husum Avis, SuperBrugsen Brønshøj Torv, Kirstens Konditori og Kongebørn second hand legetøj. Desværre lykkedes det ikke at finde samarbejdspartnere til afviklingens af arrangementet blandt områdets øvrige foreninger. Projektet har fået udbetalt 7.425 kr. i støtte.
Brønshøj-Husum Aktiv-Center afholder fest i Pilegården: Brønshøj-Husum Aktiv-Center, der er en forening for seniorer i alderen 60+ afholdt et arrangement med livemusik og fællesspisning i Kulturhuset Pilegården den 2. marts. Der var 64 deltagere, heraf var de 58 medlemmer af foreningen. Sebber band underholdt med 60’er- og 70’er-musik og der var indslag fra den lokale musiker Niels "Flipper" Stuart. Alle havde en dejlig dag og motion blev det også til, med et fyldt dansegulv. Projektet har fået udbetalt 14.000 kr. i støtte.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Der er af Borgerrepræsentationen bevilget 1.695.000 kr. til Brønshøj-Husum Lokaludvalg i puljemidler i 2017. Puljen gives til tværgående bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannende aktiviteter for borgere og brugere i bydelen. Lokaludvalget besluttede den 15. december 2016 følgende tredeling af puljen:
A. Netværksskabende aktiviteter (ansøgninger til Bydelspuljen) - budget 900.000 kr.
Pulje til netværksskabende aktiviteter ansøgt fra eksterne (lokale foreninger og aktører kan sende ansøgninger og Lokaludvalget har vedtaget et sæt retningslinier for puljen).
B. Netværksskabende aktiviteter og samarbejde med lokale aktører - budget: 585.000 kr.
Pulje til netværksskabende og borgerrettede aktiviteter igangsat af Lokaludvalget og samarbejdsparter (borgermøder, dialogarrangementer og events).
C. Intern pulje - budget: 210.000 kr.
Intern pulje og kommunikation.
Økonomi - overblik |
Disponeret dd. |
Budgetteret |
Budget |
1.695.000 |
|
C. Intern pulje |
0 |
210.000 |
A. Borgerrettede projekter (Bydelspuljen ansøgninger) |
431.547 |
900.000 |
B. Borgerrettede projekter, netværk og samarbejde |
316.900 |
585.000 |
Rest |
946.553 |
0 |