Bydelsplan - strategi for involvering i arbejdet med indsatserne
Tidligere beslutninger
22.09.2016: Lokaludvalget besluttede en række indsatser i arbejdet med Bydelsplanen.
27.10.2016: Vedtagelse af yderligere to indsatser (Cricket og Husumparken)
16.03.2017: To tovholdere pr. indsats blev udpeget til at koordinere det videre arbejde med Bydelsplanens indsatser.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Lokaludvalget tager tovholdernes planer og overvejelser om strategi til efterretning
Problemstilling
De valgte tovholdere for de vedtagne indsatser i Bydelsplan 2017-2020 er på dette møde blevet bedt om at fremlægge en plan for det videre arbejde med indsatserne, herunder involvering af interesserede Borgerpanel-respondenter samt allerede etablerede eller kommende venne-/netværksgrupper omkring indsatsen.
Oversigt over indsatser og interesserede i involvering
Indsats |
Antal interesserede fra Borgerpanel |
Status på netværksgruppe |
Brønshøj Vandtårn Tovholdere: Kirsten Møller og Christoffer Rosenkrands |
727 |
”Vandtårnets Venner” er etableret i nov. 2016 i samarbejde med Kulturhuset Pilegården. Der er afholdt et møde. Der er pt. 17 interesserede. |
Bellahøj Friluftsscene Tovholdere: |
489 |
”Friluftsscenens Venner” er etableret i jan. 2017. Der er pt. 22 interesserede. |
Husumparken Tovholdere: |
209 |
”Husumparkens Forum” er etableret i jan. 2017. Der er pt. 14 interesserede. |
Husum Bypark Tovholdere: |
192 |
Der eksisterer et samarbejde med foreningen ”Husum Byparks Venner” |
Naturbyen/Utterslev Mose Tovholdere: |
Afventer Borgerpanelundersøgelse i efteråret 2017 |
Der eksisterer ikke en netværksgruppe. Der er 93 medlemmer af facebookgruppen "Naturbyens Venner". 1270 personer 'synes godt om' facebooksiden "Utterslev Mose" |
Byudvikling Tingbjerg-Bystævneparken Tovholdere: |
Byudvikling generelt: 207 Seniorbofælleskab på Ruten/i Bystævneparken: 163 Lægehus på Ruten: 83 |
|
Cricket og sport i Tingbjerg Tovholdere: Sheikh Mohamed og Stig Kaspersen |
105 |
|
Sekretariatet har i slutningen af marts måned udsendt information til interesserede Borgerpanel-respondenter samt eksisterende netværksgrupper med navne på tovholderne, status på indsatsen (tekst fra bydelsplanen) samt besked om, at Lokaludvalget vil invitere til møder om indsatserne inden udgangen af juni.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Økonomi
Ingenting på nuværende tidspunkt. Hvis involveringsarbejdet koster penge, skal tovholderne lave en indstilling om bevilling.
Beslutning
Tovholderne orienterede om status og videre strategi. Før mødet var rundsendt input vedr. Brønshøj Vandtårn og Husum Bypark.
Vandtårn: Kulturhuset Pilegården starter et elektronisk nyhedsbrev, som løbende informerer om, hvad der sker i/med vandtårnet. Interesserede inviteres til at deltage i møder for vennegruppen, som inddeles i forskellige aktionsgrupper efter folks primære interesser (fx kunstneriske aktiviteter, praktiske aktiviteter og pressionsaktiviteter). Det videre involveringsarbejde afventer dog afklaring fra forvaltningen på klargøring af vandtårnet til offentlig brug.
Bellahøj Friluftsscene: Som rettelse til sagsfremstillingen blev det oplyst, at der ikke allerede er etableret en vennegruppe . Interesserede har skrevet sig på en liste, men gruppen har ikke mødtes endnu. Tovholderne vil tage initiativ til et møde, hvor der dannes en form for selvkørende forening. Derudover overvejes et elektronisk nyhedsbrev.
Husum Bypark: Et dialogmøde med indledende parkvandring er på tegnebrættet.
Utterslev Mose/Naturbyen: der har været mange borgerrettede arrangementer, men endnu ikke formuleret en konkret strategi. Tovholderne planlægger en undersøgelse i borgerpanelet i efteråret. Senere på året er forhåbentlig også afklaring omkring domeprojektet og eventuelle bevillinger i forbindelse med helhedsplanen for Utterslev Mose. Tovholderne vender tilbage i efteråret med nogle mere konkrete bud på involvering af borgere.
Bystævneparken/Ruten byudvikling: Indsatserne handler både om de store strukturelle forandringer, hvor lokaludvalget kobler sig på forvaltningens høringer, og om lokaludvalgets særlige fokuspunkter, lægehus og seniorbofællesskaber.
I forhold til de fysiske forandringer, ser tovholderne primært lokaludvalgets opgave som at sikre oplysning og information til borgerne om det, som kommer til at ske.
Indsatserne Husumparken og 'Cricket og sport i Tingbjerg': Tovholderne vender tilbage, da de endnu ikke har fået talt sammen.