Mødedato: 20.03.2014, kl. 19:00
Mødested: Kulturhuset Pilegården, Brønshøjvej 17B, 2700 Brønshøj

Nedsættelse af fagudvalg og arbejdsgrupper under Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Lokaludvalget skal beslutte en organisering i fagudvalg.

Indstilling og beslutning

Det indstilles til Brønshøj-Husum Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget beslutter hvilke fagudvalg, der skal nedsættes.
  2. at Lokaludvalget vælger en formand for hvert fagudvalg
  3. at Lokaludvalget vælger medlemmer til kulurdagsarbejdsgruppen

Problemstilling

Brønshøj-Husum Lokaludvalg skal organisere sig i arbejdende fagudvalg og arbejdsgrupper. Forberedelse af sager, idéudvikling og projekter sker i fagudvalg og projektgrupper. Grupperne forbereder beslutninger og kommer med forslag til lokaludvalget. Men det er lokaludvalget, som træffer alle beslutninger. Lokaludvalg kan altså ikke uddelegere beslutningskompetence til arbejdsgrupperne. Det er på Lokaludvalgets møder, at alle sager og projekter skal godkendes endeligt.

På mødet træffes beslutning om faste fagudvalg samt de arbejdsgrupper, som er involveret i økonomiske disponeringer, det vil sige de arbejdsgrupper, som er i gang med aktiviteter finansieret af lokaludvalgets penge.

Fagudvalgenes funktion
Lokaludvalget har hidtil fungeret med fem faste fagudvalg, som har arbejdet med bestemte områder/temaer, samt en række ad-hoc projektgrupper, som nedsættes efter behov. 

Fagudvalgene beståer af medlemmer og suppleanter fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg, samt enkelte borgere/ressourcepersoner uden for Lokaludvalget med en særlig interesse eller kendskab til det pågældende arbejdsområde.

Fagudvalgene er arbejdende udvalg, som forbereder sager og indstillinger til Lokaludvalget, ligesom fagudvalgene selv kan igangsætte projekter tage initiativer inden for deres ressortområde.

Fra sekretariatet gøres opmærksompå, at såfremt Lokaludvalget vælger, at behandlingen af puljeansøgninger sker i fagudvalgene, skal procedurerne holde sig indenfor det nye regulativ af 6. februar 2014, som siger, at åbne fagudvalg og arbejdsgrupper alene må have forberedende og rådgivende funktioner og at kun medlemmer og suppleanter må behandle puljeansøgninger.

Fem fagudvalg
I perioden 2011-2014 har Brønshøj-Husum Lokaludvalg fungeret med følgende fem fagudvalg:
  • Byudviklingsudvalget (BUU)
  • Social- og Sundhedsudvalget (SOSU)
  • Kulturudvalget (KU)
  • Børne-, Unge-, Idræt- og Fritidsudvalget (BUFI)
  • Miljøudvalget (MU)

På et lokaludvalgsseminar den 28. september 2013 blev denne organisering evalueret. Deltagerne var her enige om at opdelingen i de fem fagudvalg har fungeret godt.

Hidtil har Lokaludvalget fungeret med et forretningsudvalg (FU) bestående af formændende for hvert af de fem fagudvalg samt formand og næstformand. Forretningsudvalget forbereder lokaludvalgsdagsordenen og er betjent af lokaludvalgssekretæren.

Forslag til proces for den første runde af fagudvalgsmøder
I pausen efter punktet indkaldes til koordineringsmøde med de nye fagudvalgsformænd og udvalgssekretæren. Fagudvalgsformændene lægger sig fast på en mødedato i uge 14 eller 15. Alle medlemmer og suppleanter iniviteres til at deltage i disse møder. Sekretariatet udsender samlet invitation til medlemmer og suppleanter til møder i de nye fagudvalg.

Tirs. 1. april: XX fagudvalg
Ons. 2. april: Miljøudvalgsmøde
Tors. 3. april: XX fagudvalg
Tirs. 8. april: XX fagudvalg
Ons. 9. april: XX fagudvalg
Tors. 10. april: FU-møde (ligger normalt mandage, 10 dage inden LU-møde, men pga. påsken foreslås det at rykke FU-mødet lidt frem)

Arbejdsgrupper
Der har hidtil været nedsat en række ad-hoc arbejdsgrupper, bl.a. Bellahøj Friluftsscene, kommunikation, gavlmaleri, skolereform og kulturdag. Lokaludvalget kan hen ad vejen etablere de arbejdsgrupper, der er behov for.

Der er brug for at vedtage allerede nu, hvem der sidder i kulturdagsgruppen, eftersom lokaludvalget har givet en bevilling på 150.000 kr. til 2700kulturdag, som afholdes 14. juni. Arbejdsgruppen planlægger denne dag i samarbejde med Kulturhuset Pilegården og sekretariatet. Følgende har tilkendegivet interesse i at være med i kulturdagsgruppen: Mikkel Houman, Ida Sloth Bonnevie, Maj-Britt Petersen og Jan Bötcher. Nye medlemmer er meget velkomne og kan tilmelde sig på mødet.

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om nedsættelse af fagudvalg samt vælger formænd for fagudvalgene.

Hvis der ikke på dette møde kan findes en fagudvalg for hvert fagudvalg, udpeges en 'tovholder', som har til ansvar at indkalde til første møde. På første møde i fagudvalget findes en kandidat, som så vælges af Lokaludvalget på mødet i april.
 
Lokaludvalget nedsætter en kulturdagsgruppe.

Videre proces

Se under problemstillng 'forslag til proces omkring første runde af fagudvalgsmøder'.

De valgte fagudvalgsformænd drøfter med sekretariatet arbejdsgange ifm. det daglige arbejde, udsendelse af materiale, dagsordener og referater.

Alle fagudvalg skriver 3-5 linier om udvalgets kommissorium, som præsenteres for lokaludvalget og lægges på hjemmesiden www.2700lokaludvalg.dk.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at fortsætte med de fem eksisterende fagudvalg.

Freddy Íngvorsen blev valgt som formand for Byudviklingsudvalget.

Ernst Sørensen blev valgt som formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Morten D. Andersen blev valgt som formand for Børn-, Unge-, Fritids- og Idrætsudvalget. 
 
Anders Pedersen blev valgt som formand for Miljøudvalget.

Mohamed Al Hamod blev valgt som formand for Kulturudvalget.

Til posten som formand for Kulturudvalget stillede to kandidater op. Mohamed Al Hamod fik 13 stemmer og Kirsten Møller fik 9 stemmer.

Forretningsudvalget fortsætter og består af de fem fagudvalgsformænd, formand og næstformand.

Kulturdagsgruppen består nu af: Lars Søndergård, Sheikh Mohammed, Kirsten Møller, Mikkel Houman, Ida Sloth Bonnevie, Maj-Britt Petersen og Jan Bötcher.
Til top