Lokaludvalgets mødeplan 2014
Indstilling og beslutning
- at mødeplan 2014 tages til efterretning
Problemstilling
Der er tidligere vedtaget en mødeplan for 2014 samt puljeansøgningsfrister for 2014. Lokaludvalget kan beslutte en anden mødeplan, men skal være opmærksom på, at puljefrister og mødedatoer er udmeldt på hjemmesiden og mødelokaler/forplejning er booket for hele året.
Mødeplan resten af 2014
Torsdag den 20. marts 2014 – konstituerende samt første møde for nyt lokaludvalg
Torsdag den 24. april 2014
Torsdag den 22. maj 2014
Torsdag den 19. juni 2014
Torsdag den 28. august 2014
Torsdag den 18. september 2014
Torsdag den 23. oktober 2014
Torsdag den 20. november 2014
Torsdag den 18. december 2014
Mødeplanen følger et princip om hver tredje torsdag i måneden, og hvor juli er mødefri.
Puljefrister 2014
Ansøgningsfrist |
Dato for behandling på |
Pulje |
|
LU-møde |
|
24. september 2013 |
24. oktober 2013 |
2013 og 2014-budget |
16. december 2013 |
30. januar 2014 |
2014-budget |
24. marts 2014 |
24. april 2014 |
2014-budget |
22. april 2014 |
22. maj 2014 |
2014-budget |
19. maj 2014 |
19. juni 2014 |
2014-budget |
20. juni 2014 |
28. august 2014 |
2014-budget |
23. september 2014 |
23. oktober 2014 |
2014 og 2015-budget |
15. december 2014 |
22. januar 2015 |
2015-budget |
Puljefrister er tilrettelagt på baggrund af princippet med frister ca hver anden måned med en ekstra frist inden sommerferien og én mindre henimod slutningen af året. Det tidligere lokaludvalg har gode erfaringer med at uddele hovedparten af puljemidlerne i det første halvår. Det viser sig nemlig ofte, at en del ansøgere ikke får brug for deres bevilling, enten fordi arrangementet aldrig bliver til noget, eller fordi det bliver billigere end forventet. Derfor kommer der ofte en del penge retur til puljen i andet halvår, så der igen er midler at uddele.
Andre vigtige datoer
Her kommer lige en oversigt over andre begivenheder i den kommende tid. Det drejer sig både om kursusdage i lokaludvalgsarbejdet samt lokaludvalgsarrangementer.
Ons. 2. april kl. 17.30-19: Kommuneplanstrategi. Sted: BIBLIOTEKET på Rentemestervej i NV
Fælles møde for Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Bisbebjerg Lokaludvalg, hvor Økonomiforvaltningen kommer og fortæller om kommuneplanstrategi og den kommende proces for en ny kommuneplan.
Man. 7. april kl. 18-20: Velkommen til Lokaludvalgene. Københavns Rådhus i festsalen
Overborgmester Frank Jensen byder velkommen til lokaludvalgsmedlemmer over hele byen, og der er mulighed for at møde nogle af gruppeformændene for de politiske partier. Med et let traktement.
April/maj: Fremtidsseminar for medlemmer og suppleanter i Brønshøj-Husum Lokaludvalg (dato under planlægning)
Man. 5. maj kl. 17-20: Fælleskursus for alle byens lokaludvalgsmedlemmer i borgerdialog. Sted: Vartorv, Farvergade
Man. 19. maj kl. 15-16.30: cykeltur med teknik- og miljøborgmester Morten Kabell
Borgmesteren er inviteret til en rundtur til centrale projektsteder i Brønshøj-Husum (Bellahøj Friluftsscene, Husumvold og EnergiCenter Voldparken, hvor det urbane naturcenter planlægges)
Fre. 23. maj kl. 10-14: Brønshøj-Husum Walks
Årlig tradition – En rask gåtur for bydelens 60+ borgere med sjove og spændende udfordringer. Lavet af Lokaludvalget i samarbejde med lokale samarbejdsparter
Tors. 12. juni kl. 17-19.30: Fælleskursus for alle byens lokaludvalgsmedlemmer i Det lokale Miljøarbejde: Sted: Kulturstationen Vanløse
Lørdag den 14. juni kl. 11-16: 2700Kulturdag på Brønshøj Torv, primært for børn og familier, men også med et voksentelt. Underholdning, spise, drikke.
Søndag den 22. juni (tidspunkt omkring kl. 10-16) Mosetræf
Mosetræf i Utterslev Mose laves i samarbejde mellem Bispebjerg og Brønshøj-Husum Lokaludvalg. I år er det primært Bispebjerg, som trækker læsset. Der er en masse aktiviteter, oplevelser og naturformidling med henblik på at gøre Utterslev mose til et endnu bedre sted for dyr, planter og mennesker. Det plejer at være et tilløbsstykke for børnefamilier.
Tirsdag den 26. august (omkr. Kl. 17): Markering af det lokale arbejde med ’åben skole’ (folkeskolereform)
Arrangement er på idéplan og under planlægning.
Voldtræf (arbejdstitil): søndag den 14. september (eftermiddag)
Første forsøg på at etablere en tradition for en aktivitetsdag på Vestvolden, der sætter fokus på alt som området vil kunne tilbyde (naturoplevelser, kulturarv, bevægelsesaktiviteter). Arrangementet kan også være med til at sætte fokus på at skabe større sammenhæng mellem Husum Nord og Tingbjerg. Finder sted på ’Naturens Dag’.
Man. 22. sept: Fælleskursus for alle byens lokaludvalgsmedlemmer i 'Lokaludvalgenes netværks- og bindeledsfunktion'
Lør. den 4. oktober kl. 11-15: Æblefest på Brønshøj Torv
En årlig tradition, som tiltrækker mange lokale borgere. Æbledagen skal være med til at engagere og inspirere bydelens borgere til at dele og bruge havens frugter og særligt æblet og på måder som fremmer fællesskaber. Aktiviteter er mostning; æblekagekonkurrence; underholdning; mød et ciderlaug; sortsbestemmelse mv.
Løsning
Beslutning
Kirsten Møller bemærkede at Lokaludvalget til næste år kan overveje at reducere antallet af møder af hensyn til medlemmernes tidsforbrug.