Mødedato: 19.11.2020, kl. 18:30
Mødested: Se mail

Ansøgning om støtte til "Ladies Night & Lækre Bøger" (2020)

Indstilling

Formanden indstiller, 

1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag på støtte til projektet "Ladies Night & Lækre Bøger"

Problemstilling

Tid, sted og indhold

En borger (bosiddende uden for bydelen) søger støtte til at afholde to litteraturarrangementer på Brønshøj Bibliotek i samarbejde med biblioteket i efteråret 2020. Datoer er endnu ikke fastlagt.

Til hvert arrangement inviteres en lokal gæst fra området til at oplæse udvalgte afsnit fra bøger. Herefter følger en samtale mellem gæsten og værten om litteratur og deltagerne har mulighed for at deltage i samtalen og stille spørgsmål til gæsten. 

Arrangementerne livestreames via Facebook, så alle interesserede kan deltage hjemmefra.

Målgruppe, samarbejdspartnere og annoncering

Målgruppen er alle med interesse for litteratur og debat. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på grund af corona-situationen. Ansøger kender ikke det forventede deltagerantal, da deltagerkapaciteten ikke er afklaret med biblioteket og afhænger af udviklingen af corona-situationen. 

Arrangementerne afholdes i samarbejde med Brønshøj Bibliotek, der stiller lokaler til rådighed. 

Arrangementerne annonceres via Facebook og den lokale gæsts netværk og sociale medie-plaforme. Ansøger håber desuden på redaktionel omtale i lokalavisen.

Budgetoverblik

Ansøgt beløb: 27.500 kr.
Forventede udgifter: 27.500 kr.

Projektet rummer udgifter til honorarer til gæst og vært samt div. PR-udgifter. Biblioteket stiller lokaler gratis til rådighed. Ansøger bidrager med frivilligt arbejde til div. projektledelse.

Sekretariatets bemærkninger

Ansøger har ikke angivet en afholdelsesdato. Sekretariatet har bedt ansøger oplyse en afholdelsesdato eller bekræfte, at aktiviteterne først afholdes efter den 19. november, hvor lokaludvalget behandler ansøgningen. Sekretariatet har desuden bedt ansøger oplyse, om aktiviteterne er forbeholdt kvinder (på grundt af navnet på aktiviteten), samt hvilke af budgetposterne, der gør til honorering af ansøger selv. 

Løsning

Ansøgningen har været behandlet i Kulturudvalget, der indstiller til afslag med den begrundelse at  der mangler lokal forankring og større medfinansiering.

Forretningsudvalget støtter indstillingen om afslag med den begrundelse, at lokaludvalget ud fra projektbeskrivelsen ikke er overbevist om projektets lokale forankring. Desuden ønsker lokaludvalget en større grad af egenfinansiering eller medfinansiering.

Hvis lokaludvalget beslutter at give tilsagn om støtte på 25.000 kr. eller derover, skal lokaludvalget
vælge et medlem, der kan følge projektet, jf. lokaludvalgets beslutning på lokaludvalgsmødet den 23. januar 2020.

Beslutning

 

Indstillingen blev godkendt.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag på støtte til projektet "Ladies Night & Lækre Bøger"

Til top