Mødedato: 19.11.2020, kl. 18:30
Mødested: Se mail

Præsentation af omdømmeundersøgelse af Tingbjerg og Husum Nord

Tidligere beslutninger

I slutningen af august 2020 sendte Københavns Kommune en spørgeskemaundersøgelse ud til Københavns Kommunes elektroniske borgerpanel om Tingbjerg og Husum Nord, hvor der er Tryghedspartnerskab. Formålet med undersøgelsen var at afdække borgernes kendskab til bydelene og bydelenes omdømme, herunder borgernes oplevelse af tryghed og kriminalitet. Lokaludvalgets sekretariat blev i den anledning blevet kontaktet af Tryghedspartnerskabet med henblik på også at udsende undersøgelsen via lokaludvalgets borgerpanel.

Da udsendelsen til lokaludvalgets borgerpanel skulle afsluttes sideløbende med udsendelsen til Københavns Kommunes borgerpanel, kunne beslutningen herom ikke udskydes til lokaludvalgsmødet i september. Formanden godkendte udseendelen, jf. regulativ for lokaludvalg § 19, stk. 3 (formandsbeslutning). Lokaludvalget tog dette til efterretning på lokaludvalgsmødet i september.

Indstilling 

Formanden indstiller,

1. at Brønshøj-Husum lokaludvalg tager resultatet af omdømmeanalysen af Tingbjerg og Husum Nord til efterretning.

Problemstilling

Undersøgelsen af Tingbjerg og Husum Nords omdømme, udsendt til borgerpanelet i august 2020, er færdig. Derfor har sekretariatet inviteret Line Falk Tranbjerg ved Tingbjerg-Husum Tryghedspartnerskab til at orientere lokaludvalget om resultaterne af undersøgelsen.

Tingbjerg-Husum Tryghedspartnerskab blev forlænget i Budget 2021. Her indgav lokaludvalget forud for budgetforhandlingerne ønske om, at Tryghedspartnerskabet blev forlænget.

Lokaludvalgssekretariatet er repræsenteret i den lokale arbejdsgruppe for Tryghedspartnerskabet. Arbejdsgruppen er sammensat af lokale aktører samt lokale repræsentanter fra Københavns Kommunes forvaltninger.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Den nye Tryghedspartnerskabsaftale forventes behandlet af ØU i december 2020.

Beslutning

 

Sagen blev udsat.

Til top