Orientering om henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget vedr. 'de lysende sten' på Husumforbindelsen
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Brønshøj-Husum lokaludvalg tager henvendelsen om bevarelse af 'de lysende sten' til Teknik- og Miljøudvalget til efterretning.
Problemstilling
Anlægget til Husumforbindelsen forventes igangsat til november 2020. Der er givet midlertidig tilladelse til 'de lysende sten' opsat af områdefornyelsen og arkitekt Simon Hjermin Jensen i 2014 for at markere, hvor Husumforbindelsen skal løbe. Disse fjernes i forbindelse med anlægget.
Lokaludvalget drøftede 'de lysende sten', der markerer Husumforbindelsen på lokaludvalgsmødet i oktober i forhold til, at lokaludvalget ønsker, at 'de lysende sten' - hvis praktisk muligt - flyttes og bevares, når anlægget påbegyndes.
Svar fra EnergiCenter Voldparken:
EnergiCenter Voldparken har svaret lokaludvalgssekretariatet, at TMF bør tilpasse projektet, så der også er lysende sten langs Husumforbindelsen i fremtiden. Hvis det bliver en økonomisk udfordring, så må det bringes op i overførselssagen. Som en sidste løsning er EnergiCenter Voldparken villig til at modtage de lysende sten.
Henvendelse til TMU:
Formand for lokaludvalget og formand for Byudviklingsudvalget har på baggrund af ovenstående fremsendt en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om bevarelse af 'de lysende sten' ved at give permanent tilladelse til flytning af 'de lysende sten'.
Løsning
Lokaludvalget tager henvendelsen om 'de lysende sten' til TMU til efterretning.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.