Statusorientering om Lokaludvalgets egne projekter
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning
Problemstilling
Formænd og medlemmer af fagudvalg og arbejdsgrupper kan på mødet orientere om projekter og sager.
Jazz i Vandtårnet – Koncert den 10. juli med Hans Ulrik og Marilyn Mazur
Det var et super godt arrangement, der var helt fyldt. Det fungerede godt med jazz inde i vandtårnet. 150 billetter solgt. Der burde have været to forestillinger. Godt med annoncering for arrangementet i Jazz Festivalens program. Koncerten er blevet flot videodokumenteret og lagt på YouTube. Der er en forkortet version på 10 minutter, som ligger på BHLU’s hjemmeside.
Nycirkus i Vandtårnet – Forestillinger den 30. og 31. august
Professionelle nycirkus-kunstnere har i uge 35 udviklet to forestillinger specielt til vandtårnet. Der var udsolgt fredag, hvor der kom 131 besøgende, og lørdag var der 40-50 besøgende. Pilegården har stået for billetsalg. Foreningen Brønshøj Vandtårn stod for afvikling af de to forestillinger sammen med artisterne. Søndag kom unge fra AFUK og lavede workshop med de professionelle kunstnere.
Beslutning
SOSU afholder arrangement med Afdelingen for Strategisk Folkesundhed i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen den 5. november. Man er velkommen til at sende information om relevante sundhedsaktører til forkvinden for SOSU og sekretariatet.
Bydelsguiden 2020 vil bl.a. have fokus på sundhedsområdet